Om os
Dine valg er dit liv hjælper dig på din rejse, hvis du gerne vil at styrkes i at lytte til dig selv og leve, handle og kommunikere i overensstemmelse med dine inderste ønsker og værdier.
Vi tilbyder kurser, workshops, undervisningsforløb og foredrag, ofte i samarbejde med andre aktører. Vi har p.t. aktiviteter på Sjælland og online.
Kontakt os på mail, telefon, eller via kontaktformularen.

Mette Dinesen
Indehaver, certificeret Mentalhygiejnisk Instruktør og MI-instruktør
Jeg er født i 1971 og har siden 2003 beskæftiget mig med følelsesmæssig intelligens og personlig kommunikation – siden 2009 som foredragsholder, kursusinstruktør og mentor.
Jeg er uddannet af Arne Olsen, ophavsmand til Mentalhygiejnisk Træning og forfatter til Positiv Tænkning og Dine valg er dit liv – hvordan vælger du? Jeg er i dag certificeret til at uddanne Mentalhygiejniske Instruktører og bliver recertificeret hvert andet år.
Da jeg var omkring 30 år, havde jeg det skidt både fysisk og psykisk. Efter at have søgt hjælp i både det etablerede og det alternative behandlersystem, byggede jeg mig selv op igennem Mentalhygiejnisk Træning.
Læs min historie i artiklen ‘Hun fandt nøglen til sig selv’ i Nyt Aspekt, januar 2018.
Jeg er cand. mag. i musik og spansk og har igennem årene været leder, underviser og selvstændig konsulent. Jeg bor på Sydsjælland i skønne landlige og kulturhistoriske omgivelser. Natur, friluftsliv og meningsfulde fællesskaber spiller en vigtig rolle i mit liv.

Finn Erik Larsen
Salg, marketing, sociale medier, netværk og aktiviteter i samarbejde med skoler og kirker.
Jeg er født 1940 og er forhenværende seminarierektor. Jeg er uddannet lærer med hovedfagene engelsk og samfundsfag, interesserer mig for undervisning på alle niveauer – og har holdt mange foredrag og pædagogiske kurser.
Jeg er i gang med uddannelsen som Mentalhygiejnisk Instruktør.

Mette Petersen
Certificeret Mentalhygiejnisk Instruktør
Jeg er født i 1963 i fiskens tegn. Jeg har beskæftiget mig med personlig udvikling siden 1993. Jeg har været Mentalhygiejnisk Instruktør siden 2002 og har kørt adskillige gruppeforløb i Mentalhygiejnisk Træning. Jeg har desuden holdt talrige foredrag om emnet.
Jeg har været ude at rejse, været gift, fået barn, blevet skilt, været langtidssyg, haft egen virksomhed og er uddannet sygeplejerske og Rudolf Steiner pædagog. Har siden 2004 arbejdet i den offentlige sektor i København.

Arne Olsen
Ophavsmand, forfatter og åndelig vejleder
(1950 – 2019)
Efter 20 år i erhvervslivet, med rådgivning af forskellig art, beskæftigede Arne Olsen sig fra 1985 og frem med den menneskelige adfærd. På baggrund af et dybt personligt arbejde med sig selv, og videregivelse af sine erfaringer til andre, etablerede han det personlige udviklingsprogram Mentalhygiejnisk Træning. Han er forfatter til positivkortene ”Positiv Tænkning” og arbejdsbogen Dine valg er dit liv – hvordan vælger du? og grundlagde uddannelsen til Mentalhygiejnisk Instruktør.
Arne døde 8. marts 2019.Til at varetage ophavsrettighederne af hans forfatterskab og den fortsatte uddannelse af Mentalhygiejniske Instruktører, stiftedes i overensstemmelse med Arnes ønske foreningen Personlig Bæredygtighed. Læs mere på personligbaeredygtighed.dk.
Omtale
”Jeg kan varmt anbefale Mentalhygiejnisk Træning, hvis man virkelig ønsker at ændre noget, og ikke bare vide noget om at ændre noget.”
/Kristina
Vil du vide mere?
Få tilsendt gratis uddrag af bogen Dine valg er dit liv - hvordan vælger du? og modtag nyt om kurser, udgivelser og foredrag