Jeg befinder mig i ukendt land, nyt terræn. Ikke underligt at jeg går varsomt og forsigtigt, i opmærksomhed. Jeg svinger imellem min skabende krafts energi og modløsheden (Jeg kan! Verden er med mig! Vil det gå? Vil jeg lykkes?) – lyset og mørket. Forskellen fra hvor jeg var en gang er: Jeg véd at alt er rigtigt. Jeg véd, at der er en mening med mine valg. Jeg véd, at de skridt jeg tager er nødvendige, for at jeg kan lære, hvem jeg kan blive til. Med det går jeg videre i det uvisse. Sårbar, nøgen og ærlig. Det er en god fornemmelse. Jeg står ved mig.