Mentalhygiejnisk træning
Siden 1994 har flere hundrede personer deltaget i et gruppeforløb i Mentalhygiejnisk Træning.
Resultaterne er bemærkelsesværdige.
Mennesker med stress og lavt selvværd har rettet sig på kort tid.
Mennesker med gigt, musearm og andre smerter er blevet symptomfri.
Mennesker med pacemaker har valgt at få opereret pacemakeren ud.
Mennesker med mangfoldige og diffuse symptomer som mine egne er kommet til at leve et normalt og godt liv.
Mennesker i vanskelige livssituationer pga. skilsmisse, gældsættelse, kronisk sygdom m.m. har fået livet tilbage.
Ikke som noget der er faldet ned fra himlen, men fordi denne metode tog dem i hånden og viste dem, hvor meget vi kan udrette, og hvordan vi i sidste ende er skaberne af vores eget liv.
Læs artikler med personlige beretninger:
‘Mit eget mirakel’ af Mette Petersen, udgivet i Nyt Aspekt, marts 2002
‘Hun fandt nøglen til sig selv’ af Tine Sejbæk, Udgivet i Nyt Aspekt, januar 2018
Mentalhygiejnisk Træning er en komplet værktøjskasse til at bevidstgøre egne valg og handlinger og skabe konstruktive forandringer på alle planer. Det er arbejde med 35 livsvisdomsord – heraf læren om vores 4 grundfølelser – udfoldet i et sæt positivkort, et hæfte og en arbejdsbog. Desuden er det en række konkrete redskaber i form af vejrtrækningsøvelser, meditative guides, følelsesjournal og kommunikationsværktøjer til dialogen med sig selv og andre.
Mentalhygiejnisk Træning kan praktiseres både som selvstudie og som gruppeforløb. Der findes i dag 8 Mentalhygiejniske Instruktører i Danmark. Foreningen for Mentalhygiejnisk Træning er erstattet af et netværk af instruktører og kursister (se www.dagenstanke.dk).
Arbejdsbogen ’Dine valg er dit liv – hvordan vælger du?’ (600 s.) er en udførlig guide til Mentalhygiejnisk Træning og blev første gang udgivet i 1997 af forfatter Arne Olsen selv. Rettighederne er i dag overdraget til Mette Dinesen, og bogen udkom i en revideret udgave den 8. november 2017. Arbejdsbog, positivkort og hæftet Retningsviser & Appetizer er beskrevet og kan købes i webshoppen her på siden.
Dit personlige signalsystem
Når vi færdes i trafikken, retter vi os efter lyskurver og trafikskilte. Ellers ville vi komme grundigt til skade. Mentalhygiejnisk Træning tager udgangspunkt i, at vi alle har et lignende personligt signalsystem, og at det er hensigtsmæssigt for os at rette os efter signalerne. Gør vi ikke det, oplever vi forvirring, frustration og meget andet. I sidste ende blinker vores alarmklokker, og vi bliver syge.
For mange af os er der sket det, at vi i løbet af vores opvækst er kommet væk fra dét at lytte til vores signaler. Derfor forstår vi ikke længere hvorfor vi føler som vi gør, eller hvorfor vi har det, som vi har det. Det at lytte til sig selv er en evne, vi alle har, men måske har vi ikke holdt den ved lige. Med Mentalhygiejnisk Træning genoptræner du evnen til at lytte til dig selv og får redskaber til at holde denne evne ved lige.
Lyt til grundemotionerne
Vores indre signalsystem består overordnet af fire grundfølelser eller grundemotioner, nemlig angst, vrede, sorg og glæde. Når vi handler konstruktivt på de tre første (angst, vrede og sorg) skaber vi en indre voksende og vedholdende glæde – den fjerde emotion.
Glæden er derfor en konsekvens af at handlet positivt på emotionerne. Herved frigøres vi af signalet, og emotionen passerer. Emotionerne opleves ikke længere som passiviserende tilstande, men derimod som en konstruktiv hjælp fra vores krop og sind til at navigere i vores hverdag. Desværre har mange af os lært, at nogle følelser er forbudte. Derfor forsvarer vi os overfor de følelser, vi har lært ikke at udtrykke. Det gør vi ved at udtrykke andre, for os, mere legitime følelser. Det er her vores indre trafikkaos er opstået. Vi er simpelthen begyndt at køre over for både gult og rødt – og det er oven i købet blevet en vane.
Vejen ud af kaos er at afdække sandhederne om os selv – en opgave vi hver især kun selv kan løse. I Mentalhygiejnisk Træning er der hjælp at hente til at finde ud af, hvad det handler om for dig.
Vejen til din intuition
Du kender sikkert det at have en indre stemme der taler til dig, men som du ind i mellem vælger at overhøre, fordi du finder på argumenter for at gøre noget andet. Bagefter tænker du måske, at ”så skulle jeg alligevel have fulgt dét, som var min første tanke”.
Når du lærer at handle på dine signaler, sker der det, at du får åbnet til din intuition. Fordi du får styr på kaos, får du skabt ro til at lytte til den, frem for til alle usandhederne.
Efterhånden som du får øjnene op for, at det er meget mere frugtbart for dig at følge din intuition, vil du få modet til at realisere det, du inderst inde ønsker for dig selv.
Sygdom – eller fysiske signaler
Når du har overhørt et følelsesmæssigt signal længe nok, kan signalet bide sig fast, og du bliver syg. Det er din krops alarmklokke, der forsøger at råbe dig op og hjælpe dig til at se, hvor det er, du har overhørt dig selv.
Vælger du at betragte sygdom som et fysisk signal om at du skal lytte til dig selv, skaber du også muligheden for at opløse signalerne og ændre på din situation. Med Metalhygiejnisk Træning kan du lære at diagnosticere dig selv og finde den metafysiske årsag til de fysiske signaler. Der er med andre ord en vej ud af din passiviserede tilstand.
Troen som skabende evne
Efterhånden som du får øjnene op for, at det er meget mere frugtbart for dig at følge din intuition, vil du få modet til at realisere det, du inderst inde ønsker for dig selv. Du får tillid til, at din intuition er din sandhed, og din tro på at det er dig, der skaber dit liv, vil styrkes.
Ordets kraft
Måske kender du fornemmelsen af, at et andet menneske ”læsser af”, er selvmedlidende og udtrykker sig destruktivt om sig selv og sit liv. Måske har du også fået øje på, at du af og til gør det selv. Du vil lære at udtrykke dig konstruktivt og at vende det, der umiddelbart ser sort og destruktivt ud til noget konstruktivt. Med ordets kraft vil du lære at bede om det, du rent faktisk ønsker i dit liv.
Lær af dine oplevelser
Men hvad nu, hvis det hele faktisk ser sort og uoverskueligt ud? Mentalhygiejnisk Træning bygger på den grundantagelse, at vi er her for at lære, og at vi hver især skaber de oplevelser for os selv, som vi har brug for, for at komme videre i vores liv. Du vil få redskaber til at leve ud fra denne grundantagelse, og ikke blot have den som frase.
Omtale
”Jeg kan varmt anbefale Mentalhygiejnisk Træning, hvis man virkelig ønsker at ændre noget, og ikke bare vide noget om at ændre noget.”
/Kristina
Vil du vide mere?
Få tilsendt gratis uddrag af bogen Dine valg er dit liv - hvordan vælger du? og modtag nyt om kurser, udgivelser og foredrag