Frigørelse af begærlighedens dominans

Frigørelse af begærlighedens dominans

Begær?

Begæret er menneskehedens altoverskyggende motivator for skabelserne af adfærdsmønstre, det materielle og værdier.

Jeg har tidligere været inde på, at alt levende er aggressive kreative skabende væsner. Vi mennesker lever i den vidende videnhed i modsætning til de andre væsner der lever i den uvidende videnhed. Disse væsner skaber deres virkelighed udelukkende via sjælserindringens visdom og dens kreative tilpasningsevner. Hos de væsner sker den konstante skabelsesproces ud fra til den virkelige virkeligheds naturlove.

Hos mennesket kan livet også godt leves sådan, men med vores vidende videnheds på samme tid skabende og ofte begrænsende faktor – bevidstheden – har vi skabt et alternativt grundlag for vores skabende energi. Bevidstheden har en dobbelt platform at gå ud fra. Den er på samme tid det bedste og det dummeste, vi er udstyret med i vores hjerne.

Bevidstheden er den, der sørger for at vi handler det ud, vi tror på, og det hvad enten det er i overensstemmelse med vores indre sandheds behov og naturens love eller ej. Den tror simpelthen på alt, hvad vi i vores forestillingsverden bilder den ind. Derfor lever menneskeheden af og i begæret. De medfødte naturlige evner er dog stadig intakte, men de bliver for de fleste menneskers vedkomne bare ikke anvendt så ofte.

Det du modtager her i livet,
er en afspejling af det, du sender ud.
Lyt og tænk, før du taler.

Erkendelse

Vi har en tilbøjlighed til, såvel individuelt som samfundsmæssigt, at benægte begæret. Det foregår både bevidst og ubevidst. Det er en tåbelighed af dimensioner, fordi benægtelsen kun har destruktive konsekvenser på den lange bane. Livet er ikke skabt til kamp, så opløs benægtelsen og lær at leve i respekt med erkendelsen af dig selv og dit begær.

Jeg siger ikke du skal acceptere begæret, men respekter det og dermed dig selv med dine tilsyneladende defekter, det er den eneste måde du i frihed kan ændre dem på og få tilpasset nye opfattelsesmodeller af dig selv. Det er den nemme måde at få lokket bevidstheden i fælden til forandring.

Tilgivelse ligger i evnen til erkende sig, og det er tilgivelsen, der opløser fordommene, som er det, der fastholder dig i benægtelserne. Erkendelsen giver dig muligheden for at leve i frihed med dig selv og dine forandringer, mens omstilligsprocessen af selvopfattelsen finder sted. Med tilgivelsen indtræffer slippet og der bliver gjort plads til det nye.

Tag dig selv alvorligt,
ikke højtidligt.
Dette forveksles ofte,
hvad gør du?

Det nye

Det nye skal være at erkende, at begærets skaberkraft også indeholder konstruktive værdier. Det er dem, vi må bevare fokus på, og glæde os over, at vi har muligheden for at samkøre det med vores medfødte aggressive kreative skaberkraft.

Begæret drives af behov skabt af værdinormer, hvorimod den naturlige evne drives af din indre sandheds behov. Her spiller samfundssuggesionen ind på den brede front. På den individuelle front spiller moralkodeks ind.

Så i erkendelsens lys bliver det muligt at se og skabe nye værdinormer, du så kan give dig selv lov til til at tro på.

Du er, hvad du er,
for det er dét, du tror på.
Du føler som du tænker,
for det er dét, du tror på

Angst

Angst for at miste er en af de større forhindringer på vejen til forandring. Men et misforstået forhold til emotionen angst er blokeringen. Angstens sande signal fortæller dig at du skal skærpe din opmærksomhed. Gør du det, vil du få øje på, at du ikke mister noget men derimod får gjort plads til noget nyt.

Du har skabt en mængede afhængighedsmønstre til at understøtte dig via din begærlighed. Du er svær at lave aftaler med, for din tid er overbooket – der skulle nødigt gå din næse noget forbi. Så dét at få et klart “ja” ud af dig er en vanskelig opgave for omgivelserne. “Det må jeg også have”. “Nu har jeg fortjent det eller det”. Retfærdiggørelserne er uendelige i begærets tegn, “for du ved lige, hvad du gør”.

Det troede du, men vil du forandring, bliver sandheden en anden. Den bliver noget, du ikke kender udfaldet af. Det er situationen, der gerne skal få angsten til at dukke op, så derfor må du lære at håndtere din angst, så du kan komme til at profitere af dens frugt, der er glæden.

At erkende sig selv er frihed,
frihed er styrke,
og styrke giver mod.

Selviskheden

Selviskheden er endnu en dobbelt platform, der præges af begæret. Dobbeltheden ligger på den ene side i den destruktive egoisme og på den anden i den konstruktive egoisme.

Den destruktive form tager udgangspunkt i en egoisme, der sker for personlig vindings skyld med begærlighedens destruktive indfaldsvinkel. Den model udføres ofte på bekostning af andre med den skjulte bagtanke at søge værd på en sådan måde, at det ser ud som om, man ofrer sig. Det tror man så selv på, at man gør.

Den konstruktive form er den egoisme, der tager sit udspring i at være noget for sig selv for derigennem at være i stand til at være noget sandt for sine omgivelser. Noget, du ikke besidder, kan du ikke give til andre. Så kender du ikke kærligheden til dig selv, er den model, du mener, du giver, en afart af kærlighed. Jeg kalder det ubevidst anti-kærlighed. Det var en stor hjælp, da jeg arbejdede med opløsningen af den adfærd.

En god leveregel her er: “Jeg skal ikke holdes af for det, jeg gør, jeg skal holdes af for den, jeg er.

Dit liv er skabt af dine forestillinger.
Har du fred i dig selv?
Hvis ikke, er dine forestillinger
skabt uden for dig selv.

Ritualer

Mennesker søger tryghed, og det finder de ofte i ritualer: Det kendte er lig med det sikre og trygge. Det er da i hvert tilfælde det, de fleste vælger at tro på, så det er nok derfor religioner (og mange andre systemer med dem) udnytter denne manipulerende mekanisme til indoktrinering og fastholdelse af sine bidragsydere.

Dette er ikke skrevet med et antiparti overfor religioner, men skrevet for, at den erkendelse er nødt til at være fremme i lyset, så de, der vælger den retningsbestemte tro, får muligheden for også at forholde sig til den sandhed.

Fællesskaber er et vigtigt element for alle flokdyr, ingen tvivl om det, men det skal foregå på andre præmisser end dem, der bygger på begærlighedens fordomme.

Ritualer er gentagelser som præger. Derfor er det vigtigt for mennesket, at de selv skaber de ritualer, der passer til det enkelte individs unikke væsen og derfra tilpasser det til sit ydre.

Det skal ikke dikteres af omgivelserne. Har du ikke mod til at tage dit ansvar og indtage din plads i Universet, så må du respektere dig selv i det valg, og nøjes med at være statist i ritualernes skuespils falske tryghed.

Hvis du bestræber dig på
kun at bære rundt på det,
du kan bruge til noget,
vil du flyde med
dit livs energistrøm.

Benægtelsen

Den autopilot-styrede evne, “bedømmelse”, er benægtelsens redskab til at retfærdiggøre og skjule de forestillingsskabte virkeligheder, vi ligger under for. Det kører på såvel det bevidste som det ubevidste plan.

Det er på det sidstnævnte plan, den store opgave ligger i at få skabt opløsning af bedømmelserne. Det gøres nemmest gennem erkendelse af de bevidste. For så motiveres man til at søge svar på de ubevidste, når man begynder at opleve glæden ved at modtage høsten, skabt af de opløste bedømmelser fra det bevidste plan.

Mennesker bliver oftest ofre for deres egne bedømmelser, da enhver bedømmelse indeholder en fordømmelse.

Det er derfor vigtigt når vi arbejder med opløsningen af bedømmelse, at vi først erkender, at enten er noget der, eller også er det der ikke. Det handler ikke om lidt eller meget.

Et andet vigtigt element i opløsningsprocessen – og den deraf kommede fornyelse – er at opbygge det nye på et fundament af, hvad noget er, og ikke hvad noget ikke er. Det nævnes her fordi vi i massesuggesionens ånd er flasket op med primært at forholde os til det, vi vil eller ønsker med udgangspunkt i, hvad vi ikke vil eller ønsker. En model hele samfundet er gennemsyret af. Det er de beslutningsløses uansvarlige beslutningsmodel, så ser det ud og lyder som om de har taget ansvar.

Konstruktiv skabende energi kan kun have udspring i hvad noget er eller skal være. Alt andet ender op i uhensigtmæssige komplicerede konstruktioner og/eller destruktive lappeløsninger.

Vejen til vedvarende adfærdsændring finder kun sted gennem ansvarlig mentalhygiejne. På nøjagtig samme vis som for dit ydre skal hygiejnen i dit indre være en daglig opgave der foregår i ansvarlighed for dig selv og af dig selv. Det tilføres ikke via surrogater. Har du først fået indarbejdet mentalhygiejniske redskaber vil du opleve ressourcer, du ikke troede du havde, og dine vædinormer og dit tidsbegreb vil ændre sig.

Kærlighed er tillid og respekt,
få en kærlighedsaffærde med dig selv.

Teksterne i kursiv er fra kortene Positiv Tænkning. Læs mere om dem her.