Valg af karriere

Valg af karriere

Hvad vil du være?

Når du bliver stor? Et ofte stillet spørgsmål, der tidligt i dit liv fortæller dig, at du skal være noget. Denne begrænsende indfaldsvinkel til et muligt voksenliv, fører for de fleste mennesker til et liv i lige så begrænsende eksistensstil. En eksistens der uvægerligt vil blive domineret af begærets mange tilsyneladende lykkeforestillinger.

Braste illusioner og konstant søgen efter forandringer vil indtræde. Disse ekstra og uhensigtsmæssige lærerprocesser kunne måske være undgået, men de giver så en mulighed for at skifte spor, når du skal rejse dig efter de udbrændinger, eksistensstilen vil medføre.

Stil et andet spørgsmål

Men vent, til dine forældre har forberedt dig til at se svaret. Det har de sikkert ikke kunnet endnu – hvorfor kommer vi til senere. Lad i stedet dette indlæg være med til at vejlede dig på din vej til karrierevalg.

Mennesket er fra naturens side skabt som et aggressivt kreativt skabende væsen, og vælger vi en tilværelse i eksistensstilens akademiserede indfaldsvinkel, så undertrykkes disse medfødte evner af begærlighedens uvirkelige forestillingssæt. Det er alle de forestillingssæt der indeholder afhængighedernes surrogater for værdi i eksistensstilen.

For at det ikke skal ske, må det spørgsmål, der skal besvares, være: “Hvad er jeg”. For at få det svar, kræver det en vis alder, men på vejen dertil, er det forældrenes opgave at motivere til, at det må afsløres for dig.

Bliver du ikke det i opvæksten, er der stadig mulighed; du får helt sikkert tilegnet dig nogle erfaringer skabt af en lang række tilegnede læreprocesser gennem eksistensstilen. Selv fik jeg først svaret i begyndelsen af 40-års alderen – for sent bliver det aldrig.

Det er netop noget af det vidunderlige ved det at være menneske, vi har altid muligheden for at tage ansvar og vælge en anden vej.

Hvad er jeg?

Forskellen på de to spørgsmål ligger i, at det du er, skal du ikke tilegne dig, for du ér det. Karriereudviklingen i det handler om udbygning af dygtiggørelse, og det kan ikke løbe af sporet. For dette valg er taget ud fra din indre sandhed. Det du vil være, skal du først til at lære. Af den ene eller anden påvirkning vil du ofte komme i tvivl, om du tog det rigtige valg. Mange middelmådige liv er på den måde blevet levet i eksistensstillen.

Når du arbejder med det, du er, vil du aldrig opleve dig på arbejde, det er nemlig en del af din livsstil. Det ser straks noget anderledes ud for dem, der tog valget udfra eksistensstilens metode.

En anden måde at udtrykke forskellene på, er: Vil du arbejde med bøger eller er du bøger, vil du være sanger eller er du sang, vil du være underviser eller er du undervisning, vil du værer håndværker eller er du håndværk.

I alle fagene tilegnes læren med en vis akademisk indfaldsvinkel. Forskellen på livsstilens model og eksistensstilens model er, at livsstilen vil være praktisk resultatorienteret i modsætning til eksistensstilen, der vil være akademisk resultatorienteret. Hvilket tydeligt vil afspejle sig i udkommet og den personlige gevinst.

Når du er grundstammen i faget, er kreativiteten tilstede og karriereudviklingen tilegnes i en fuldstændig fri og uhæmmet proces, der ikke kræver den store energi. Ligeledes er det også det, der gør forskellen på de endelige resultater. Den der er, har det, der skal til, for at træde frem i lyset og blive set, hørt og lyttet til.

Forældre

Forældre har gennem tiderne helt glemt deres egentlige rolle, hvis det skal betragtes udfra naturens virkelige virkelighed. Selvfølgelig ikke alle, men desværre de fleste, og desværre fordi det er det, der styrer massesuggestionen.

De to hovednøgler i forældrerollen, der er blevet forvansket, er rollen som motivator i det at gøre sig selv undværlig og rollen vejleder. Disse roller er blevet byttet ud med, “du kan ikke klare dig uden os” og “vi ved hvad der er bedst for dig”.

Rollen i dét at sørge for til en hver tid at være undværlig er også den vigtigste i det at lære at leve konstruktivt med tab. Tab eksisterer reelt ikke. Tab er og skal være den motiverende faktor i det at se sin lære, og tab får gjort plads til det nye, der kommer, det sker gennem de behov, tabene vil afsløre.

I sorgen affødt af tabet bliver omsorgens handling så at efterleve de afslørede behov. Det er emotionen sorgs signal, hvor læren om omsorg er frugten. Omsorg er de første emotionelle frugter, børnene gerne skulle lære at tage til sig. Det kan ikke finde sted i overbeskyttelse og pylreri. Jo før det læres, jo før kommer børnene på deres rette vej på deres egen kærlighedsti.

Sandheden er den, at I er blevet forældre for at I kan lære af jeres børn og ikke omvendt. I skal lære hvorledes I får bragt børnene derhen med sig selv, hvor de så tidligt som muligt tager ansvar for deres egne skabelser, alt efter hvilket alderstrin de er på.

De skal lære at læse sine egne signaler og kende dem i fortrolighed, såvel emotionelle som fysiske. Ikke gennem forældrenes belærende og overbeskyttende tendenser i indbildsk afsporet rollemodel, men med udgangspunkt i det enkelte barns egen sandhed. Husk på at ethvert barn er unikt, også selvom de skulle være enæggede. Så derfor: Hvert barn indeholder sin specielle lære til dig som forældre.

Det at blive og være forældre er ligesom hos andre levende væsener en naturlig proces. Man kan ikke læse sig til at blive gravid, det skal ske gennem handling – således er det også med forældrerollen. Begærlighed og akademisk tilgang til den opgave er desværre det, der har skabt og vedligeholder eksistensstilen, hvorved livsstilen er blevet og konstant presses ud på et sidespor. Sørgeligt, men denne uvirkelige virkelighed eksisteres af mængden og konstateres først, når værdien af de forskelige afhængighedder brænder ud, og evnerne til at skabe nye destruktive mønstre er udtømte.

Det kræver selverkendelse at få opløst de mønstre, men det er bare endnu en lære i rækken af mange på vejen til en kærlighedsaffære med sig selv. Der er ingen, der skal bebrejdes her, heller ikke dig selv. I har bare gjort, som I lod jer bilde ind, det skulle gøres, hvis “lykken” skulle findes.

Når nu den lykke med jeres forsøg med overbygninger og fiks-løsninger ikke længere fungerer, har I så chancen til at bryde mønstrene. Er du der, hvor dine karrierevalg skal til at tages, så bryd med normbegreberne, inden du falder for den falske anvisning og træd i stedet ind på den virkelige virkeligheds vej.

Det kræver mod, men det er det hele værd.

Karrierevalget

– kalder vi det, men jeg vil hellere kalde det valget af levevejen. Det er fordi vi overvejene sætter karriere lig med værdi, som ofte underbygger en falsk illusioneret stolthed. En stolthed der indeholder en mængde luftkasteller, hvor bunden har det med at falde ud af.

Det, at finde ud af “hvad jeg er”, behøver ikke nødvendigvis at være det, der giver dig den økonomiske støtte til din livsførelse, men det er det, der vil være det bærende element i dine livsværdier, der så vil være friholdt af begærets bånd.

Jeg er i mit arbejde som vejleder ofte stødt på mennesker, der mente at de havde taget det forkerte valg rent arbejdsmæssigt. Det har det ikke været for de flestes vedkommende. Det, der var gået galt for dem, har i fællestræk været, at deres motiv for deres valgte vej er skredet for dem. De har undervejs ladet sig friste til at svigte sine valg og underlagt sig andre værdinormer. En klassisk vej ind i selvbedrag med dens indhold af destruktive læreprocesser.

Når motiverne for disse mennesker så atter er blevet reetableret i de oprindelige valg, og ansvarligheden atter genfandt sig, har de været i stand til at finde hjem til sig selv.

Motiver

Når motiverne for menneskers valg bygger på det at bevise eller søge værd, er de havnet på stolthedens alter og godt i gang med at begår selvmord der. Livsstilen forlades og eksistensstilen gør sit indtog.

Det er derfor vigtigt, at du gør, hvad du kan for at bryde de mønste, når du skal gøre dine valg af levevej. Du må lære dig selv at kende, så du kan bevare fokus på motiverne for dine valg og samtidig være parat til at slippe dem og omgøre dem, hvis det viser sig, at det er der, du er på vej hen.

Omgør du ikke valgene i den situation, så vil det også skride for dig, og du vil få de samme uhensigtsmæssige læreprocesser. Så derfor, stå ved dine valg i ansvarlighed. Husk på, at det er kun enfoldige mennesker, der lader sine beslutninger være livsbindende. Du må være villig til at omgøre beslutningerne i takt med, at du modtager dine respektive læreprocesser, og din virkelighed derved forandrer sig – men hold dine motiver for dine valg på rette plads.

Du er med stor sandsynlighed flasket op med stolthedens forblændende værdimålere, der i dag bliver godt hjulpet på vej af de sociale mediers falske parametre for værd. Beklager, men det er og bliver vor tids største offerplads. Så JA, det vil kræve mod at forlade eksistensstilens middelmådige destruktive vej og komme til at leve på livsstilens konstruktive vej.

Tag ansvaret. Bliv din egen skaber i enhed med den virkelige virkeligheds mål med dig, du har fortjent det, og et langt skønt liv i fred og harmoni venter. Du er blevet givet muligheden til at gøre vejen nemmere for dine børn, når det bliver din tur til at træde ind på den læreplads.

Må din Gud være med dig.