Individuel selvstændighed

Forfatter

Arne Olsen

Kontakt:
arneolsen@icloud.com

Individuel selvstændighed

Noget om parforhold af Arne Olsen.


Kærlighed

Det at søge sig en partner omtales ofte som at søge kærligheden. Grunden til at kærligheden søges, må jo være fordi du enten ikke ved eller kun har en forestilling om, hvad det er og indeholder. Så et godt udgangspunkt vil til enhver tid være at finde og integrere kærligheden i dig selv først.

Først der vil du have et sandt grundlag at søge på, det er en sund konstruktiv skabende indfaldsvinkel. I stedet for at rage rundt i blinde og lade sig forføre af forelskelsens tilsyneladende skønne fåreklæder, der velkendt ender op med et andet indhold, end det du først troede.

Der skabes hyppigst i sidstnævnte slags forhold destruktive afhængighedsmønstre, der med stor præcision og sikkerhed fører til opløsning, af såvel dig selv som af forholdet. Skilsmisserater og mistrivende børn taler sit tydelige sprog på den dokumentationsliste.

For at give noget eller modtage noget, er du nødsaget til selv at have en intregreret viden om det eller på anden måde besidde det. Har du ikke det, kan du ikke genkende det, når det bliver sendt til dig, ligesom du heller ikke kan udsende noget, du ikke selv indeholder. Derfor må du finde det og lade det vokse i dig selv først. Det du skal finde er grundstofferne, der er samme materialer som vejen til personlig bæredygtighed er skabt af. Disse grundstoffer er TILLID og RESPEKT, livsstilens konstant styrkende væksthomoner der sammensat er kærligheden.


Selvstændighed

Vi burde være selvstændige individer, når vi går på jagt efter kærligheden eller bliver overrendt af en jagende. Men desværre har forældre eller normbegreber frataget os den vigtige viden om og betydning af individuel selvstændighed. Derfor bliver forhold hurtigt domineret og styret af begærlighedens manipulerende adfærdsmønstre.

Der går som regel ikke længe i de nye “kærlighedsforhold” før der fra den ene og den anden side af forholdet forsøges at få partneren til at blive, som jeg egentlig troede at partneren ville være. Tiden læger alle sår, påstås det, men den viser så sandelig også andre virkeligheder, og så har du balladen. Bare fordi du fik frataget dig retten til lære betydningen af individuel selvstændighed.

Det kærlighedsafkast individuel selvstændighed ville have givet dig, ville have gjort dig i stand til at tage valg ud fra et sandt og robust fundament. På et sådant fundament ville du aldrig bygge med manipulerede idealer og misforståede kærlighedsfloskler. Du ville kun have valgt at bygge med et andet individuelt selvstændigt væsen. Det er kun i et sådant forhold, at kærligheden har mulighed for konstant at vokse sig stærkere og stærkere.

Skulle de destruktive konsekvenser og adfærdsmønstre være noget du kender og gerne vil frigøres af, så  kan det godt lade sig gøre uden at flygte fra det dysfunktionelt opbyggede forhold. I kan starte med at erkende problemstillingen, og i kærlighed lade være med at placere skyld. Det handler ikke om skyld, I er lige gode om at have skabt læreprocessen. Det handler om at tage ansvar. Gå i gang med at øve og praktisere din individuelle selvstændighed. JA – det er angstprovokerende, så lær ved samme lejlighed dine følelser at kende, så du får dig nogle livgivende rettesnore at følge fremover.


Dine valg er dit liv,
hvordan vælger du?

Det er titlen på arbejdsbogen, der kan guide dig hjem til dig selv, så du i individuel selvstændighed kan få etableret personlig bæredygtighed, med den deraf kreative skabende kærlighedsaffære med dig selv. 

Jeg gengiver her nedenfor et uddrag fra arbejdsbogen, der indeholder sider af, hvad der ofte sker, når forhold etableres. De numre du ser i teksten, er en integration af kortene Positiv Tænkning. De er retningsvisende og resultatorienterende i dit arbejde med dig selv.

Du vil i teksten støde på enkelte indforståede begreber, der ikke vil blive forklaret i dette indlæg. Jeg er dog af den opfattelse, at uddraget vil bidrage til større forståelse for, hvad du kan gøre for at skabe din frihed. Tag det du kan bruge og lad resten ligge.


Dit liv – dit ansvar

Erhverv dig arbejdsbogen og kortene Positiv Tænkning, du kan læse mere om begge dele her – eller endnu bedre, meld dig til en træningsgruppe hos en Mentalhygiejnisk Instruktør og kom i gang med en interessant rejse på din vej til individuel selvstændighed og personlig bæredygtighed.

 
Den lukkede åbenhed

Kort: 7-12-6-12-22-13-21-4-21-7-22

Lukket åbenhed er et nyt begreb for mange. Det er udsprunget af en tillært forveksling af åbenhed og ærlighed, hvilket har afstedkommet den ubevidste benægtelse.

Jeg har skabt det begreb for at gøre dig bevidst om at tænke, før du taler7. Når ærlighed bruges for personlig vinding i selviskhed, så er den uden undtagelse destruktiv. Det vil komme tilbage til dig, og det gælder også den ubevidste brug af den adfærd.

I den lukkede åbenhed bilder vi os selv ind, at vi er ærlige, men med årene viser det noget helt andet. Den lukkede åbenhed er på én og samme gang ærlighed og løgn, et selvbedrag. Det vil du få indblik i gennem dette og de efterfølgende temaer. Intet er, som det ser ud til at være.

Den enorme åbenhed, de forelskede har over for hinanden, bliver det, som gør, at de lukker af, når deres illusioner om hinanden brister12. De forelskede svælger i hinandens åbenhed, skyklapperne er nede, det eneste, der høres, er, at vi to passer godt sammen, for vi forstår hinanden6. Der er sandsynligvis allerede her samstemmende fremtidsvisioner. Er de der ikke, får vi dem hurtigt skabt12-22.

Det er også efter samme metode, at vi vælger vores omgangskreds, kollegaer, venner, hvem vi kan lide, og hvem vi ikke kan lide. Når alt kommer til alt, er det ogsåde mekanismer, som råder inde i dig, mellem din mandlige og din kvindelige side. De sider kan du læse mere om i kap. 25, emne nr. 19 i temaet Mand / kvinde.

Det er ligegyldigt, om du kender til ydre parforhold eller ej, så vil du kunne bruge eksemplerne i denne bog. Det er kun et spørgsmål om at vise dig selv villighed og så overføre eksemplerne til de to sider i dig. Den metode kan i mange læreprocesser bruges af alle, idet der konstant i mennesket foregår dialog mellem den mandlige og den kvindelige side.

Det, vi tror er forelskelse13, måske kærlighed ved første øjekast, er noget helt andet. Det er en telepatisk viden, der ubevidst går ud på, at her er der én, jeg kan være noget for. Én, jeg kan bevise mit værd i, Intet er, som det ser ud til at være.

Vi har de samme sæt af forestillinger om eksistensen, men vi repræsenterer hinandens modsætninger inden for disse forestillingssæt. At mødes på den måde er en nødvendighed i eksistensstilen, for at vi kan lære noget af hinanden. Det er den eneste grund til, at vi skulle mødes; vi tiltrækkes21.

De mangler, vi har lært og bildt os selv ind, at vi har, er gemt af vejen, for manglerne eksisterer reelt ikke. Fremme i bevidstheden er kun de visioner og drømme, vi har skabt. Visionerne og drømmene er skabt på baggrund af de oplevelser, vi gennem vores eksistens har haft, men de tager ikke udgangspunkt i en positiv, skabende kraft.

Frelsernes visioner og drømme tager udgangspunkt i en negativ, skabende kraft, der bygger på et fundament af, hvordan det ikke skal være: Sådan vil jeg ikke være eller gøre.” En fuldstændig fornægtelse af de læreprocesser, deres oplevelser har været.

Derfor er det også, at de fleste mennesker altid først udtrykker, hvad noget ikke er, i stedet for at sige, hvad det er. Ofte ved de det ikke og slutter så af med at udtrykke, hvad de tror noget er, gættet ud fra det, det ikke er. Modtageren optager det udtrykte som udsenderens mening, og der går såmænd ikke så længe, før gættet er det, udsenderen selv modtager som sin virkelighed.

Mennesket tiltrækkes altså af de mangler, der har afstedkommet disse gættede behov, som er blevet den enkeltes virkelighed. Virkeligheder, skabt på et identisk forbudt følelsesmæssigt grundlag, skaber de samme identiske virkeligheder, drømme og visioner. De bygger på de samme forestillingssæt.

De forestillinger, der nu er skabt i den enkelte, har skabt nogle behov, der skal dækkes, for at forestillingerne kan blive efterlevet. Det er her, partneren kommer ind i billedet, for den perfekte partner i eksistensspillet kan nemlig udfylde de huller, der er, sådan at puslespillet kan komme til at gå op4.

De mangler, den ene halvdel af parret har, opleves i den anden halvdel af parret, hvorved de bliver trukket frem og forstærkes i den første. Det samme gør sig gældende hos den anden, så det er ikke så sært, at vi passer godt sammen. Vi spotter hinandens behov gennem de samstemmende forestillingssæt21.

Nu er det så bare sådan, at forelskelse er en sindssyg tilstand, absolut en dejlig tilstand, så dejlig, at vi går hen og bliver blinde og døve. Vi ser ikke, hvad der sker, vi hører ikke, hvad der også bliver sagt, vi taler og taler7. Vi opfylder hinandens behov, eller rettere, det vi gætter os til og bagefter tror, er hinandens behov.

Vi tillægger hinanden en mængde værdier22; vi glemmer bare i farten at fortælle hinanden, at vi har gjort det, for: “Hold da op, hvor vi passer godt sammen.” Et parforhold, startet på det, vi tror den anden er – rent gætteri.

Kort: 12-23-4-11-27-4-5-4-5-6-24-8-2

Gættekonkurrencerne fortsætter, og illusionerne har taget form, en ny frelserenhed er skabt, mulighederne er store, da stofferne er mange. Pludselig skabes der uro i harmonien. Der er sket det, at vi, ud over forholdets fælles stoffer, også har tilladt os at vælge andre stoffer hver især.

Dette sker ofte på grund af de stoffer, vi bragte med os ind i forholdet, og som det var så fint for den ene halvdel, at den anden halvdel havde. Det gav i begyndelsen den ene halvdel værd, at den anden halvdel havde de stoffer. Nu har den ene halvdel imidlertid fundet egne stoffer med mere værd i, så fundamentet rokker12.

Oplevelserne er gensidige, ingen siger noget23, der skiftes stoffer. Når den ene halvdel er nede, er den anden halvdel oppe, og så bruger den anden halvdel sit overskud på at få den ene halvdel op.

Prisen for de tilsidesættelser af sig selv, det medfører, er, at den anden halvdel nu er nede4. Harmonien er genoprettet, der er balance, de har bare byttet plads. “Har I lagt mærke til så harmonisk de støtter hinanden oven på al den tumult. Det har sandelig været sundt for dem.” Sådan kan parforholdet køre længe, skiftevis op og ned.

Det var altså ikke så slemt, som det så ud. Det bliver det først i det øjeblik, de begge enten er nede eller oppe. Er de begge nede, kan de ikke længere bekræfte hinanden i værd. De kan kun konstatere, at de ikke lever op til de forventninger, de hver især stillede til den anden11.

Fuldstændig glemt er det, at disse forventninger var nogle forestillinger, de hver især skabte om hinanden i forelskelsen og tillagde hinanden helt uden at have fået lov til det, eller helt uden at have gjort den anden opmærksom på det. Men alligevel forventes det af hinanden, at forestillingerne bliver indfriet. Illusionerne brister, bunden går ud af luftkastellerne27-4-5.

Er de begge oppe, kan de heller ikke længere leve op til hinandens forventninger til hinanden. Ejermentalitet, ligegyldighed, selvhøjtidelighed og karriereræs styrer og kontrollerer familien, indtil der sker udbrænding hos en af dem4-5. Med stor sandsynlighed er der én på jobbet eller andetsteds, som er meget kønnere, i hvert fald i det indre, for han eller hun forstår mig6. Flugten har sat ind.

Først défås der øje på, at børnene måske er flyttet hjemmefra, hvis der da ellers får lov at gå så længe uden nogen udbrænding. Det er sådan, at udbrændingen i dag kommer ret tidligt. Resultatet er det samme som før, bristede illusioner og afsløringen af, at der ikke var bund i de luftkasteller, der var blevet flyttet ind i.

Den tilsyneladende stærke, som er taberen, har nu fået skabt en mulighed for at vende24-8-2 eller fortsætte et nyt spil med en ny, som har udset sig taberen. Taberen er i denne situation et nemt offer for sig selv eller en anden velmenende frelser.

Den anden i spillet, vinderen af første runde, er den, der udbrændte. For den halvdel af parforholdet har længe vidst, hvad der var ved at ske, og har derfor længe ubevidst sendt signaler ud til én, der skulle frelses. Det vil med stor sandsynlighed være en anden taber (en tilsyneladende stærk). Sådan at vinderen igen kan opleve værd gennem det at starte en ny og frisk tur i frelsersyndromet.

Vinderens signaler bliver sendt ud gennem lukket åbenhed, så modtageren kan forstå, hvor ærlig udsenderen er. Det er lige nøjagtig sådan, modtageren havde troet hans/hendes hidtidige partner var. “I guder, hvor var han/hun falsk, men her er der én, jeg kan få et godt liv med.” Vinderne af spillene står måske for tur næste gang eller næste gang eller næs…..

God rejse. Kærlig hilsen Arne 

Vil du vide mere?

Få tilsendt gratis uddrag af bogen Dine valg er dit liv - hvordan vælger du? og modtag nyt om kurser, udgivelser og foredrag

Personlig bæredygtighed

Forfatter

Arne Olsen

Kontakt:
arneolsen@icloud.com

Personlig bæredygtighed

Er du bæredygtig?

Det er muligt, at du bilder dig selv ind, at du er bæredygtig. Sandheden er nok den, at du bestræber dig på at leve delvist økologisk, og dermed får bildt dig selv ind, at dit liv leves bæredygtigt.

At være et bæredygtigt menneske kræver andet, end at lade dit liv tage udgangspunkt i bæredygtige produkter. Har du ikke dig selv med som menneske, så bliver din del af bæredygtighed kun en floskel over for dig selv, og du kommer kun til at profitere delvist og tidsbegrænset af dine beslutninger.

Ligegyldigt om du lever dit liv primært positivt eller negativt, så vil profitten af beslutningerne kun blive delvis. Det sker, fordi profitten udelukkende giver dig en illusion, der for en periode løfter din stolthed med en forestilling om at være ansvarsfuld. Det er du så også, men det er ofte kun over for dit ydre, og du får ikke øje på tilsidesættelser af dig selv. Ubevidst dyrkes benægtelser over for andet gennem retfærdiggørelsen af dine forestillinger om profitten af din bæredygtige levevis.

Glorien er pudset, og du viser den gerne frem. Du er normal, du lever op til tidens trend men sandsynligvis kun i handling.

Personlig bæredygtig er du, den dag du betingelsesløst og kompromisløst udviser dig selv tillid og respekt. Så har du fået en kærlighedsaffære med dig selv, og det er dét, der er målet med livet. Det er her, du i din tro hviler og skaber i tryghed og harmoni. Det er her, dit fysiske jeg konstant regenererer sig selv i sit sande billede – selvhelbredelse råder. Det er her, du i ydmyghed træder dit næste skridt, på den vej dit indre signalsystem leder dig. Det vil lede dig ad vejen med dit livs energistrøm.


Trends

Trends kommer og går på alle livets fronter. Det er kun et spørgsmål om, hvilke der med mammons og reklamens magt har den største gennemslagskraft på et givent tidspunkt. Det rejser dog ét spørgsmål: “Hvorfor får de magt for en tid?

Det gør de, fordi størsteparten af mennesker lever med større eller mindre huller i tilliden til sig selv, samtidig med en større eller mindre dominans af begær. I den manglende respekt over for sig selv det medfører, bliver de søgende. I den søgen skabes afhængige adfærdsmønstre.

Dette er en normalitet, der desværre ikke får os til at stoppe op og mærke efter, om det nu også er i tråd med vores indre sandhed at følge den eller den trend. Vi falder for den, og så er det bare derudaf i en fart. Det varer ved, lige indtil der ikke opleves mere værd i den, en ny er sikkert allerede startet op.

Så det trends og deres eksperter lever af, er menneskers oplevelse af, at der er noget andet og bedre til dem et eller andet sted. Det er derfor, det er vigtigt at få standset op og blive bevidstgjort om, hvad det er, der foregår i mig – hvem er jeg? Først når du har de svar, har du et sandt grundlag til at tage de valg, der er respektfulde over for dig som individ.

Bæredygtighed er en god trend, men rigtig godt bliver det først den dag, du får dig selv med på bølgen som individ.


Blind og døv

Signalerne, der indeholder vejledningerne og svarene på det du søger, modtager du konstant, men gennem ukritisk accept af din opvæksts påvirkninger, har du formået at etablere en ubevidst benægtelse over for dit livs virkelige virkeligheder. Det har gjort dig både blind og døv overfor signalerne.

Hvad du ikke kan se og ikke kan høre, kan du jo ikke gøre noget ved, og så underbygges dine uhensigtsmæssige adfærdsmønstre ydermere af normaliteterne omkring dig. “Jeg er og gør jo som de andre”. Det kan også være en anden selvretfærdiggørende model: “Sådan er/gør jeg i hvert tilfælde ikke”.

Nej – du har ret. Du har bare fundet en anden og mere sofistikeret metode, der for dig får det til at se andreledes ud, men resultatet bliver det samme. Resultatet er konsekvenser skabt af ubevidste tilsidesættelser af dig selv, men med stor sandsynlighed skabt i god tro.

En anden effekt der er med til at udvikle og fastholde din blind- og døvhed er en nærmest epidemisk ansvarsfralæggelse for dit eget liv, der hjælpes godt på vej af normen, samfundet og dets forvalteres syge villighed til at påtage sig ansvaret for snart alt, hvad der sker dig. 


Seende og lyttende

Dét at lære at se og lytte til sin virkelige virkelighed kræver, at du må ind bag dine benægtelser. Det lader sig ikke gøre med kortvarige trends fix. Du har taget x antal år om at opbygge og tilegne dig dine uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, og med dem eksisterer du reaktionært i bedste normalitetsstil, det jeg kalder eksistensstilen.

Disse reaktionære adfærdsmønstre skal afkodes, og nye bevidste livsstilsmønstre skal tilegnes og indkodes til at tage over. Så der må afsættes tid til at tage sig selv alvorligt gennem en længere disciplineret træningsperiode. At omstille sit liv kræver tålmodighed med sig selv. Det handler om at få opbygget den kærlighedsaffære med sig selv.

Det kan godt være, at du ser delvise glimt og hører nogle af advarselssignalerne. At høre er ikke det samme som at lytte til dem. Lyttet har du først, når du har handlet bevidst på det du så og/eller hørte. Det kræver villighed og mod at begynde på en ansvarlig kærlighedsaffære med sig selv. For pludselig skal du uselvisk til at sætte dig selv først i dit liv.

At sætte sig selv først uselvisk vil sige, at dine nye bevidste handlemønstre ikke sker på bekostning af andre og andet, men at du tager det fulde ansvar for dit liv for egen regning.


Skab ro

Du kan sagtens lære at skabe ro, det kræver bare disciplin og villighed til omstilling. Der er to sider af roen, der er den indre, og der er den ydre, men da de påvirker hinanden, må begge sider have mulighed for at komme til udlevelse.

Den indre uro skabes primært af manglende kendskab til dit indre signalsystem, nemlig dine emotioner også kaldet følelserne. Denne mangelfulde indlæring i dine første leveår har afstedkommet en uendelig række af de uhensigtsmæssige reaktionsmønstre, der er grundlaget for din eksistensstil, med hvilken du fastholder den ydre uro.

Flugt i uvirkelige behov skabes af manglende forståelse af og dermed evne til at skabe den betydningsfulde ro, der er en nødvendighed for at komme til at hvile i sig selv. I nutiden er det blevet uhyggeligt let at forfalde til de usande behovs fælder. 

Det er da en syg forestilling at bilde sig selv ind, at det lader sig gøre at lytte til sine signaler og herunder sin intuition, når du konstant løber rundt med et headset i øregangene, sladrer unødigt i mobil, hører på musik, podcast eller oplæsning af bøger. Hvis det ikke er dét, så er det sociale medier, der dyrkes til egen nedbrydning.

Dette konstante overforbrug afspejles også på andre områder i det liv. Selvtilfredshed skabes ikke gennem kvantitet af modtagelser, det medfører bare en mængde ukontrollable bivirkninger såsom sygdom m.v. Det handler om at skabe kvalitet i livet og ikke kvantitet. 

Er det ikke de ovenfor nævnte adfærdsmønstre, der lige er gang i, så drønes der rundt til det ene eller det andet. Alt sammen bare fordi du reelt ikke kan være alene med dig selv, udelukkende fordi du tror, at vejen til lykken skal hentes uden for dig selv. Lær at stoppe op, sluk for støjsenderne, hiv plastikdimserne ud af øregangene, åben dine øjne og lyt til stilheden, så vil du langsomt begynde at opleve dig selv.

Noget der i den grad er en støjsender for hele dig, det er de kemiske afhængighedsskabende og vrangforestillingsskabende stoffer alkohol, medicin og andre euforiserende midler. Disse kemiske stoffer er ekstremt forstyrrende for såvel dit mentale som dit fysiske velvære. De er store bidragsydere til skabelse af uvirkelige virkeligheder, forestillinger du meget let kommer til at ligge under for.

Endvidere er nogle af disse kemiske opløsningsmidler nok også den største årsag til et stadigt voksende behov for hjælp til menneskers forplantningsevne, alkoholen er den største synder på den front. Det er forfærdeligt at tænke på, at begynder de unge på dyrkelsen af alkoholen, medens de stadig er i udviklingsstadiet, så får de aldrig skabt det rette fundament for deres forplantningsevne.

Jeg ved godt, at det nærmest er tabubelagt at hænge den slags information om alkohol til offentlig skue. Selv tror jeg, det har noget at gøre med eksperternes egne benægtelser overfor sandheden. Jeg taler af erfaring, jeg hængte selv fast i alkoholen i 10 år. Først da jeg trådte ud af alkoholens greb, blev jeg i stand til at se gennem mine benægtelser.


Motiver

Der er her tale om motiver for dine beslutninger og handlinger. Ved du, hvorfor du gør, som du gør? Hvis du ikke høster, som du forventede, så har du nok ikke haft dine motiver på plads. Ja, det sker igen og igen, forventningerne indfries ikke. Du er bare så vant til disse selvskabte tilsidesættelser, at du ikke opfatter dem som andet end normaliteter.

Der er bare det ved de tilsidesættelser, at de hober sig op, og kommer til udbetaling på den ene eller anden måde i uforståelige frustrationsskabende mentale og/eller fysiske påvirkninger.

Årsagen til at dine forventninger ikke indfries er enkel, det er den samme problemstilling som på alle de andre uhensigtsmæssige områder. Du kender ikke dit signalsystem, derfor er du heller ikke i kontakt med dine sande behov. Det du handler ud fra, er forestillede og oftest begær- og lystbetonede behov.

Den massive ubevidste påvirkning disse tilsidesættelser får, er ofte brændstof til udbrænding, det kan være som optændingspinde eller hele bålet i sig selv. Ét er dog sikkert, det fører til uhensigtsmæssig flugt i afhængighedsskabende adfærdsmønstre. De er oftest selvforstærkende, hvorved de opbygger falske behov for mere og/eller stærkere midler eller metoder.

Det her beskrevne er ganske normalt for eksistensstilen, så derfor kræver det mod at træde ud af det fællesskab. Det er derfor hensigtsmæssigt at gøre det i fællesskab med andre, der som dig har fået øje på, at der må forandring til, hvis du vil nå dig selv i din mulighed for at blive personlig bæredygtig. 


Mentalhygiejne

På hjemmesiderne www.dagenstanke.dk og www.dinevalgerditliv.dk finder du mentalhygiejniske instruktører og redskaber, der kan lære dig, hvordan dit indre jeg på meget enkelt vis skal plejes for at opretholde en mental hygiejnisk standard, der er dig værdig.

Instruktørerne har selv gået vejen. De har et ønske om at lære yderligere om deres egne vækstmuligheder, og som et led i den proces er dét at guide dig med deres personlige erfaringer et vigtigt skridt. Dette mentalhygiejniske træningsprogram giver mulighed for konstant vækst.

Der er tale om et træningsprogram, og ikke et terapeutisk behandlingsprogram der giver dig mulighed for at fralægge dig ansvaret for dit liv. Mentalhygiejniske instruktører er specieltrænet til at friholde sig fra at påtage sig ansvar for de mennesker, der har valgt at bruge dem som vejleder. De kun vejlede dig. For at kunne bevare sin instruktørstatus, og for at sikre de bliver i deres egen process og ikke glider ind i frelserrollen, skal de recertificeres hvert andet år.  

Der er kun én, der har ansvar for dit liv og dine skabelser, og det er dig. Så derfor, er det gennem træning dine nye adfærdsmønstre skal integreres. De nye adfærdsmønstre vil fremtone i takt med, at du får afdækket dine sande behov, hvilket sker, når du får lært at trække på noget glemt viden.

Det handler om at få renset ud, og få afdækket den viden du har gemt på, siden du blev født. Disse gemte og glemte sandheder ligger hengemt i din underbevidsthed, hvor teoribogen til at følge dine emotioners sande signaler ligger. En teoribog dine forældre skulle have indviet dig i under din opvækst, men da de heller ikke kendte til den, var de ikke i stand til at udføre den opgave. Så fred være med dem. 


Fire glemte sandheder

Overskriften kunne også have været: Sandheden om hovedemotionerne. Jeg har valgt de glemte sandheder, for det er sådan jeg oplever, mennesker eksisterer med dem. Til forskel fra andre pattedyr der lever i den uvidende videnhed, så lever mennesker i den vidende videnhed, hvilket desværre har skabt grobund for fortolkninger af bl.a. dét, der ikke bør fortolkes. Herunder vores emotioner.

Vil vi bevare tilliden til os selv, må vi som de andre pattedyr bare nøjes med at efterleve de budskaber, emotionerne sender os, modtage læren og så handle derefter. Det gør det på alle fronter mere enkelt og overskueligt at lære at føle signalerne, i stedet for selv hele tiden at skulle finde på, med stor risiko for at reagere med forsvarsmekanismer. Forsvarsmekanismer der igen og igen skaber ustabilitet i din eksistens. Vil du livsstil, må du tage ansvar og lære at følge signalerne.

Jeg vil her gengive teksterne fra de fire kort i sættet Positiv Tænkning, der indeholder sandhederne. Det handler om emotionerne angst, vrede og sorg, efterfulgt af glæde. Glæde er i sig selv ikke en emotion, det er en tilstand, der affødes ved at handle på emotionernes sande signaler, altså er det en konsekvens.

 

Kort 15-3

Følelsen angst,
der er dit overlevelsessignal,
skabes i sandhed af enhver
situation, du udsætter dig for,
hvor du ikke er sikker på udfaldet,
også de ubevidste.
Det signal, du modtager, er:
“Nu skal jeg være opmærksom”.
Handl på det signal,
vær opmærksom,
og du bliver opmærksomhed

Og du vil skabe glæde

 

Kort 25-5

Følelsen vrede skabes i sandhed
af enhver overskridelse af dine
grænser, også de ubevidste.
Det signal, du modtager, er:
“Jeg må markere mine grænser”.
Handl på det signal,
marker dine grænser,
og du bliver respekt.

Og du vil skabe glæde

 

Kort 30-6

Følelsen sorg skabes i sandhed af
tab af enhver art, også de ubevidste.
Det signal, du modtager, er:
“Jeg skal være omsorgsfuld for mig”.
Handl på det signal,
vær omsorgsfuld for dig,
og du bliver tillid.

Og du vil skabe glæde

 

Kort 20-4

Følelsen glæde,
skabt på et sandt grundlag,
signalerer healing.
Healing finder sted i fred,
harmoni og lyksalighed.
Sand glæde opnås
ved positiv handling
på de signaler, du modtager,
og du bliver kærlighed.


Handl positivt

I henhold til Universets spilleregler er de tre hovedemotioner dem, der indeholder den virkelige vikeligheds basisviden, som du har brug for, for at skabe dit perfekte liv.

Sorgen er den emotion, vi som individ først bør lære at kende, for vi udsættes for tab, fra det øjeblik vi fødes. Det er derfor moderens ansvar at lære barnet, hvad det vil sige at være omsorgsfuld for sig selv. Faderens rolle udspilles senere på den konto. Det er gennem omsorgens lære, at du tilegner dig din viden om dine sande behov, ud af det vokser tilliden til dig selv.

For at kunne drage nytte af din vrede, er du nødsaget til at kende dine sande behov, så når du lærer dem at kende, bliver du i sandhed i stand til at markere dig på en hensigtsmæssig og respektfuld måde. Når selvrespekten toner frem forlader grænseoverskridelser dig.

Angsten er emotionen, der lærer dig at skærpe og bevare din opmærksomhed. En opmærksomhed, der skal være en integreret enhed, som tændes, så snart du står i en situation, du ikke er sikker på udfaldet af. Det er den opmærksomhed du bliver til, der i situationerne vil gøre dig bevidst handlende.

Som en konsekvens af det skabes den indre og vedholdende glæde. Det er den konto, der indeholder de livsværdier, der repræsenterer dig, den du i virkeligheden er. En konto hvor der ikke er begrænsning på indestående, den er utømmelig, hvis du lever din kærlighedsaffære. 


Eksistensstil og emotioner

I eksistensstilen væltes der rundt i misforståede opfattelser af, hvad emotionerne er, gør, skal og mange andre ord, men den hyppigst brugte model er, emotionerne brugt som forsvarsmekanisme på den ene eller anden måde. Det være sig i flugt fra sandheder, ansvarsforflyttelse, som forsvar for en anden emotion – anvendelserne er mange. 

Det hele er sammenfiltret i et miskmask, skabt på baggrund af manglende kendskab til signalerne og/eller forbudte emotioner i din opvækst. Her blev dit emotionelle fundament lagt, og på det har du så bygget din egen model, godt tilpasset dine usande behov.

På trods af dette har du dog til tider, uden at vide det, ageret på din dybt liggende viden om emotionerne. Den viden er i dig, du skal bare have den trukket frem i din bevidsthed, så du kan leve bevidst agerende, i stedet for kun at eksistere som konstant reagerende menneske. 

Når du skal tilegne dig ny viden, kan det være hensigtsmæssigt at ændre dit sprogbrug på flere områder, for på den måde friholder du dig af reagerende forsvarsmekanismer. De tændes ikke, når de udløsende faktorer ikke nævnes. Så begynd med at omtale dine følelser som emotioner. 

Set ud fra “ordet” som en faktor i din skabende kraft, er det konstruktivt skabende at være bevidst om ords reelle betydning, således at du får bedt om det, der er din hensigt at modtage. Alt for ofte medfører forkert ordbrug uhensigtsmæssige tiltrækninger. Ordet “føler” bruges i så ekstremt mange uhensigtsmæssige udtalelser, at det er slidt totalt ud af brugbar stand, med mindre det bruges de få steder, det har sin plads.

Det nytter f.eks. ikke at bruge vendingen: “Jeg føler dit og dat”, når det reelt er en oplevelse, du skal udtrykke. “Føler” har betydningsmæssigt intet med “oplevelse” at gøre. Du bruger her ordet “føler” udelukkende, fordi du ikke tør tage ansvar for dine udtalelser. Du holder så en flugtvej åben gennem uhensigtsmæssig ordbrug. Det er respektløst over for dig selv. Selv om det er en af eksistensstilens anerkendte metoder at udtrykke sig på den måde, gør det dét ikke mindre respektløst.

Bruger du f.eks. vendingen: “Jeg oplever” når du skal udtrykke dig, så fritstiller du dig selv, for alle ved, at din oplevelse er din ene og alene, og den kan ikke anfægtes. Dine reaktionære adfærdsmønstre vil ikke træde i karakter, og dialogen bevares i fri energi. Det skaber respekt for dig selv.


Tro

Troen er den kreative aggressive kraft, hvormed du skaber din virkelighed. Troen er en højere psykologisk evne, der ligger hinsides det menneskelige forståelige, og skal derfor ikke forstås eller forklares, det fungerer bare, og sådan er det. Emotionerne skal heller ikke forklares, de skal hvile i trosenergien, og leves derfra. Du vil hurtigt opleve virkningen, hvis du vælger at gå i træningslejr med mentalhygiejnen.

Efterhånden, som du tilegner dig den til stadighed voksende integration af dine indre færdselsregler, vil du højne dit EQ, der er modstykket til hjernens IQ, som indtil nu har domineret dig. Med en højnet EQ vil du lære at følge din intuition i kærlighed og dermed dit hjerte.

Det sker, fordi du er et menneske med et højt spirituelt energiniveau med et afstumpet følelsesliv. Når du så går i gang med at højne din EQ, skabes der gradvist mere og mere balance mellem dit spirituelle energiniveau og dit emotionelle energiniveau. Det vil derfor med et styrket EQ, blive lettere og lettere for dig at læse de signaler, du konstant modtager.


Sygdom

Sygdom skabes af tilsidesættelser, ved ikke at lytte til dine signaler. Mange emotionelle signaler er advarselssignaler til dig om, at der er noget, du ikke har lyttet til, og yderste konsekvens viser sig så til sidst, som det der i eksistensstilen kaldes sygdom. For mig er det fysiske signaler, da jeg ikke tror på sygdom, jeg ser det som læreprocesser.

Jeg respekterer signalerne og tager ved lære af dem, så snart jeg har diagnostiseret dem. Det er nu sjældent, der tilstøder mig andet end bivirkninger fra den cancer, jeg nu har levet med i 9 år. Det på trods af at jeg, ved diagnosticeringen af den, blev erklæret terminal og ikke skulle regne med mere end 3 måneder tilbage. Jeg tog dengang læren til mig, handlede på den og er her stadig. Der har været nogle bump på vejen, men jeg er stadig aktiv og har det godt.


Bæredygtighedens høst

Med en disciplineret mentalhygiejnisk livsstil vil diagnosticering af fysiske signaler i de fleste tilfælde være enkel for dig. Den evne vil styrkes i takt med omstillingen af dit liv, så læger m.v. og medicinforbrug vil mindskes. Mange andre indbildte helsebehov vil blive lagt på hylden. Disse usande behov vil blive dækket af den mentale velvære, du selv skaber, i takt med at din tolkning af dine emotionelle signaler og handling på dem vokser.

Det er selvfølgelig en god idé at komme i gang med mentalhygiejnisk træning, inden tilsidesættelserne bliver så tilsidesat, at de afkaster fysiske signaler. Jo før du kommer i gang, jo før kommer du på din rette vej.

At leve personlig bæredygtigt, er livsstil på den virkelige virkeligheds betingelser. Her leves i ro og harmoni med sig selv uanset hvad. Alt er rigtigt. Når du ser det, og handler på det, gennem det at modtage dine læreprocesser i tillid og respekt, så kender du sandheden i, at – alt er rigtigt. 

Det klares ikke med et fix. Det kræver en indsats, hvor vejen er brolagt med kærlighed. Med ansvarlig tålmodighed kan du samle stenene op og opleve letheden på kærlighedens vej. Investeringen måler sig ikke med afkastet, der er mangefold større. Der er også plads til dig, det er bare at kontakte en mentalhygiejnisk instruktør.


Livet er ikke skabt til kamp.
Kamp vindes sjældent af sejrherren,
sejrherren er den, der ser sin lære.

Arne Olsen

Vil du vide mere?

Få tilsendt gratis uddrag af bogen Dine valg er dit liv - hvordan vælger du? og modtag nyt om kurser, udgivelser og foredrag

Åbent brev del 1: Kommunikationens konsekvenser i sundhedssystemet

Forfatter

Arne Olsen

Kontakt:
arneolsen@icloud.com

Åbent brev del 1

Kommunikationens konsekvenser i sundhedssystemet

Et åbent brev af Arne Olsen, 8 år med en kræftdiagnose. En appel. Del 1 af et indlæg i to dele.

Er det risikofyldt at tro på lægen
eller hvad?

Ja i allerhøjste grad! Tanker skaber tro, og tro skaber ord, hvoraf dine overbevisninger skabes. De har så enten et tilsyneladende konstruktivt afkast eller et tilsyneladende destruktivt afkast. Det du hører er med til at påvirke dine tanker, og ofte giver mennesker lægens profetier højeste prioritet. Godt hjulpet af menneskehedens uvillighed til at tage ansvar, har lægevidenskaben fået bildt menneskeheden ind, at deres ord er lov. 

Når nu faktum forholder sig som beskrevet ovenfor, er jeg af den oplevelse, at lægerne burde lære at kommunikere med deres patienter på en sådan måde, at de ikke fratager patienterne troen på helbredelse, og dermed egen evne til at lade deres kroppe bidrage til den. Vores kroppe er skabt til selv at regenerere og tilpasse sig. Så motiveres mennesker til dét gennem konstruktiv skabende kommunikation, vil det såvel menneskeligt som samfundsøkonomisk få stor betydning. Tag ansvar og giv kroppen lov til at virke på dens egne præmisser, der hvor det er muligt.


Angsten dræber

Lægernes ubevidste sygdomsfastholdende skræmmepolitik underbygges lige så ubevidst af patientforeningers manglende evne til at kommunikere på en sådan måde, at patienterne ikke er i tvivl om, at det er dem, der har ansvaret for healingen.

Foreningen Kræftens Bekæmpelse er nok den mest angstfremkaldende patientforening der eksisterer, og for mig er det ufatteligt, at det ikke høres. Jeg ved godt, at kampagner   og udtalelser er ment i den bedste kærlighed til menneskeheden, men kærligheden er misforstået, når der opstår den modsatte effekt. Hjerterne og intentionerne er på plads, men kommunikationen er det ikke.

For mig er det ekstremt påfaldende, at de fleste mennesker, så snart de hører diagnosen kræft, bliver mere eller mindre skræmt ud i forestillingernes destruktive tankemønstre. Den angst, det forårsager, er i sig selv dræbende.


Lad kærligheden blomstre

Kærlighedens blomstermark står ikke frodigt på en slagmark. Der skal såmænd ikke så meget til for at ændre på det. En holdningsændring der kan afhjælpe for tidlige angstprovokerede dødsfald. En navneforandring af den velkendte landsorganisation til Foreningen Kræftens Opløsning ville straks få en anden betydning, sammen med en ændring i udlægning af budskaberne. Kom i hvert tilfælde i gang med at frigøre budskaberne fra den angstskabende kommunikation.

Det er nu engang sådan, at “Intet kan bekæmpes, men alt kan opløses”. I historisk erkendelse ses det jo klart, at krig sjældent vindes af sejrherren på den lange bane, men sejrherren bliver den, der ser sin lære i opgøret, og det er ofte den tilsyneladende taber. Det er da fuldstændigt tåbeligt at kæmpe for helbredelse, når det kan opløses i kærlighed til det liv, vi har skabt. Mennesket må på ingen måde acceptere tilstanden, men tage ansvar selv, respektere sygdommen og lære at frigøre sig.


Patientforening

I patientforeningerne etableres der ofte selvhjælpsgrupper, men igen: For mange får det en fastholdende tendens til sygdomsforløbet i og med, deltagerne her oftest kommer til at acceptere sygdomsforløbet i stedet for at have fokus på en personlig ansvarlig helingsproces eller levevis i respekt for det fysiske signal, de har fået skabt. Jeg tror ikke på sygdom, jeg tror på, at det er lærerprocesser, vi får skabt for os selv. Respekterer vi sygdomme med den indfaldsvinkel, kommer helbredelsesprocessen til at forløbe ganske anderledes. 

Det bliver desværre til en dyrkelse af sygdomsforløbet, hvis mennesket accepterer sygdom, og det er en syg dom at udsætte sig selv for, når det kan gøres på anden vis med meget enkle justeringer. Mennesker skaber sine virkeligheder med ordene, udtrykt ud fra dét de tror på, så det handler om at frigøre sig fra fastholdende trosbegreber og omlægge sin adfærd. Tag ansvaret og lad de hjælpende hænder og organisationers mulige vejledere være vejledere, og ikke lovgivere af din virkelighed.

Når mennesker bruger selvhjælpsgrupper, er det skabende fornuft at være i fællesskaber med andre diagnosegrupper. Det er det, fordi vejen til opløsning af de fleste syge domme ligger i erkendelsen af adfærdsændringer af tilsidesættende adfærd, mere end det har med fokusering på behandling af lidelsen at gøre: “Hvorfor? Hvordan? osv.” Spørgsmålene er mangfoldige, det er eksperterne så også, men sandheden er – at det er dig, der er eksperten i dit liv. Du er din egen skaber.

Det er nu engang sådan, at dine valg er dit liv, så hvordan vælger du? Det er de spørgsmål, mennesker må finde svarene på. Hold hænderne i egne lommer og lad være med at rode i de andres ved at bruge energi på dem i indbildning om, at du kan “stjæle” dine svar der. Svarene er ikke der. Du må lære at lytte til det du hører, og ikke kun nøjes med at høre det. Lytter du til det udsendte, så kan du måske også få en forståelse for dét, som du ofte frustreres over at mærke på din krop. Husk så på, at lyttet har du først, når du har handlet på de signaler, du modtog.


Appel

Disse ord bliver ikke skrevet for at brokke mig eller hænge nogen ud. Jeg er overordnet godt tilfreds med mine mange år som statist i det spil, men det er en appel til sundhedssystemet og organisationerne om at tænke over mulige menneskelige konsekvenser af det, de ord gør, som de sender ud. Der er en markant forskel på udstrålingen og dermed tilliden og respekten til det, ansatte i sundhedssystemet sender ud.

Disse forskelle afspejles klart af, hvorvidt den enkelte sundhedsarbejder er primært akademisk orienteret i udøvelsen af sit hverv eller primært praktisk orienteret. Begge har selvfølgelig den akademiske indlæring, men den praktisk orienterede trækker hovedsaligt på sine medfødte aggressive kreative skabelsesevner i sit virke, hvilket helt klart vil afspejle større empati og sikkerhed.

Det ville som patient også være mere sikkert, hvis de såkaldte autoriteter kunne erkende, at det ikke er alt, de ved. Så i stedet for at udtale sig, oplyse patienter og klienter om at: “Det her må jeg undersøge nærmere, inden jeg kan give dig svar”. Sådan et svar er, og skaber, gensidig tillid og respekt.

Det at forsøge at lyde oplyst og ikke være det, det giver altid bagslag, og det er oftest patienten og klienten, det går ud over. Dette hyppigt forekomne fænomen skaber mistillid og disrespekt. Den problemstilling er jeg ofte blevet konfronteret med i mit lange sygdomsforløb, specielt fra selvhøjtidlige yngre læger, andre læger der ikke har formået at smide selvhøjtidligheden og fra terapeuter med samme manglende evne.

Jeg har dog så haft den fordel, at jeg kender mig selv. Jeg tager selv ansvaret for min helbredelse. Destruktiv angst har ikke været en del af processen, for jeg ved, hvad mine behov er, og hvor mine grænser står – og de er ikke, hvor de engang var, dengang grænserne var fremstillet af gummibånd og hensynsbetændelse. Den ansvarlige livsstil har været livsforlængende for min proces med mine fysiske signaler – det har fastholdt mig i at søge min lære.

Jeg lever i dyb respekt for mine læreprocesser, som sygdom er for mig. Jeg har skabt signalet, og jeg kan til stadighed opløse det. Jeg har det stadig godt i dag, selvom jeg ud fra lægernes profetier blev stemplet ud i 2010.


Del 1

Det var del 1, der som nævnt er en appel til såvel sundhedssystemet som til patienten om at leve op til deres respektive ansvar samt en appel til at tænke på konsekvenserne af kommunikationen. Er der skabt interesse for at vide mere, og tør du læse videre, så bygger del 2 på mine såvel hensigtsmæssige som uhensigtsmæssige personlige erfaringer som patient i systemet, krydret med erfaringer som ansvarlig livsnyder.

Anden del er en længere men beskåret briefing af kommenterede hændelser, der forhåbentlig kan vejlede til helbredelse friholdt af angst. Hændelserne underbygger mine ord med udgangspunkt i eget sygdomsforløb – eller som jeg normalt udtrykker det, mine egne læreprocesser, der selvsagt har givet store erfaringer med kommunikationen i sundhedssystemet. Det er såvel den kommunikation, der har været henvendt til mig selv, som den kommunikation jeg, med så mange år på bagen i det system, har hørt andre udsættes for.

Endvidere bygger mit erfaringsgrundlag med effekten af konstruktivt skabende kommunikation på mange års arbejde med mennesker, der har benyttet sig af et mentalhygiejnisk træningsprogram, jeg har opbygget, hvor bogen “Dine valg er dit  liv, hvordan vælger du?” danner basis for adfærdsændring og selvhelbredelse. Bogen blev udgivet første gang i 1997 og er lige blevet genudgivet. Den viser metoder til selvhjælp og egenkontrol. Det er helt klart også det mentale træningsprogram, der er medårsag til, at jeg stadig er her, på trods af andre lægelige profetier.

Jeg tør godt love dig, at du vil profitere af læsningen, hvad enten du er på den ene eller anden side i sundhedssystemet.

Du finder del 2 via dette link.

Vil du vide mere?

Få tilsendt gratis uddrag af bogen Dine valg er dit liv - hvordan vælger du? og modtag nyt om kurser, udgivelser og foredrag

Åbent brev del 2: Kommunikationens konsekvenser i sundhedssystemet

Forfatter

Arne Olsen

Kontakt:
arneolsen@icloud.com

Åbent brev del 2

Kommunikationens konsekvenser i sundhedssystemet

Fortsættelse af et åbent brev af Arne Olsen, 8 år med en kræftdiagnose.

Læreprocesserne. Del 2 af et indlæg i to dele.

Velkommen tilbage.


8 år med kræft

I efteråret 2009 oplevede jeg fysiske signaler i min halsregion. Jeg troede, det var en omgang halsbetændelse, noget jeg ellers ikke havde døjet med i mange år. Det ville ikke rigtigt forlade mig, så efter et par måneder konsulterede jeg en læge for at få noget penicillin.

Det forandrede ikke på situationen. Jeg gik derefter til en anden læge, der udråbte den første læge til en jubelidiot, og han anbefalede sugetabeletter, men lige lidt hjalp det. Så besluttede jeg i september 2010 at konsultere en halsspecialist, og her stod dommen straks at læse i hendes øjne. Tre dage senere var jeg inddraget i kræftpakken på Aalborg Universitetshospital.

Allerede ved den anden konsultation blev der talt om strålebehandling og kemo, hvilket ikke lige var mig. Jeg borede lidt i mulige muligheder, så ved tredje konsultation udtrykte jeg, at jeg ikke var meget for det med strålebehandling og kemo, men at jeg vidste, at der i Århus blev arbejdet med nogle alternative forsøg, som jeg gerne ville deltage i, hvis det var ladsiggørligt.


Nej til behandling

Der var to læger tilstede, og de påstod, at der kun var mulighed for det, der allerede var foreslået tidligere. “Nej tak”, sagde jeg, og ganske bestyrtet oplyste de mig følgende: “Så behøver du ikke at tænke på julegaver, for du kommer ikke til at opleve julen”. Jeg svarede: “Fred være med det, men jeg ønsker et andet alternativ”. 

Her har vi en situation, hvor udtalelserne ville slå de fleste ud af kurs, en total hensynsløs melding. Mange ville straks underkaste sig Profeternes klogskab. Det vár måske også meningen med sådan en udmelding. Jeg opfattede det som: “Jeg ene og alene vide, ret ind til højre”. Min respekt til den afdeling faldt totalt til jorden, nul tillid. Denne mistillid blev senere stadfæstet af overlægen. Mange vil i sådan en situation miste en hel del af et i forvejen skrantende livsmod skabt af angsten, alene på grund af diagnosen. 

En uge senere var jeg til den endelige konsultation angående behandlingsplanen. Det var den store overlæge selv, der førte an med to andre læger og en sygeplejerske stående ved sin side. Hun tog straks ordet efter at have præsenteret sig, og her er ordene:” Jeg hører, at du siger nej til stråle- og kemobehandling. Det med Århus lader sig ikke gøre, så kan du ikke tage mod den behandling vi tilbyder, skal du ikke spilde vores tid. Jeg udskriver dig nu, så kan du jo komme igen, når du er syg nok”. Jeg rejste mig og forlod lokalet. Jeg blev udskrevet som terminal.

Pudsigt nok, er det ikke således, at udskrivningen er beskrevet i journalerne.


Dødsforberedelser og kajak

Jeg var ivrig dykker på det tidspunkt og var som instruktør med til at etablere en ny klub. Det arbejde måtte jeg melde fra, så jeg hoppede i en kajak i stedet for, for på vandet det ville jeg.

Der var jo den mulighed, at profeterne på hospitalet havde ret, så selvom jeg ikke troede på det, var jeg af hensyn til omgivelserne nødsaget til at gøre klar til at skulle herfra. Med det på plads var der ro til kajaktræning.

Det fængede mig, så jeg besluttede mig for at træne op til en tur Danmark rundt, det var jo skønt at kunne padle rundt der og være fri til at lægge fokus på min opløsning af det destruktive i den valgte læreproces. De næste mange måneder roede jeg bare derudad, 20-30 km 3-4 gange om ugen. Det sidste år inden læsset væltede i 2013, fik jeg roet 2500 km og var egentlig klar til en længerevarende kajaktur rent erfarings- og konditionsmæssigt, men kræften ville noget andet.

Det var blevet foråret 2013 og jeg oplevede, at der skulle forandring til. Det kom der, men ikke lige den jeg havde forestillet mig. Det blev begyndelsen på to års massiv omgang med indlæggelser, operationer m.m. Fem måneders indlæggelse alene i 2014. Herfra og frem til nu har jeg mere end 250 journalnotater på sundhedsportalen, så der er røget en del kommunikation gennem øregangene i den tid – det meste dog af konstruktiv karakter, men der er lige det “MEN”, der ikke skal være der.

Udbytte af kajaktræning

Jeg havde besluttet mig for at opsige mit lejemål, flytte i en campingvogn, købe en ny og mere rummelig kajak – og så tage på opdagelse i Det Sydfynske Øhav og evt. en tur Fyn rundt, som prøvetur for min Danmark-rundt sejlads. Da jeg var to dage henne med opmagasineringen af mit indbo, tog min lære en helt anden, og nok mere forventelig drejning. Det var nu 2 1/2 år siden, at Profeterne havde tildelt mig de sidste tre måneder i dette liv.

Det viste sig, at min fysiske træning havde et helt andet formål, end den jeg havde overbevidst mig selv om. Den sidste morgen under flytningen vågnede jeg midt i nogle hallucinationer. Jeg troede tilsyneladende, jeg var tilbage i 70’erne sammen med mine børn, som jo er voksne og har leveret en række børnebørn. Frem og tilbage mellem nutiden og datiden røg jeg. Mellem en af turene formåede jeg at få kontakt til min nabo, som så konstaterede, at jeg også blødte ud af næse og mund, det havde jeg ikke selv konstateret i mine skiftende virkeligheder.

Naboen ringede til min læge, som meget hurtigt dukkede op. Hans diagnose var straks, at min hjerne måtte være angrebet af metastaser, så p.g.a. blødningerne gik det afsted med blå blink til Hjørring Hospital. Der tog det dem ikke mange minutter at konstatere, at  hallucinationerne var forårsaget af dehydrering.

Min hals, der jo var mit egentlige problem, blev ikke tilset, måske fordi blødningerne var stoppet. Efter en nat med reetablering af væskebalancen blev jeg udskrevet. Min søster havde sammen med naboen færdiggjort flytningen, og jeg blev indkvarteret hos hende.

Jeg kan i dag ikke lade være med at tænke på, hvem der har sovet i timen. Kræftpatient med antagelige metastaser i hjernen, og blod ud af næse og mund, eller en patient med hoved-halskræft, – hvorfor indlægge en patient på et hospital, der ikke har nogen resurser til at håndtere sådan en patient? Der var ydermere kortere til hospitalet der kunne håndtere det. Her må der vist være noget med kommunikationen?

Midt på natten den første nat begyndte blødningerne igen, og de var tiltagende. Endnu engang afsted med blå blink. Situationen viste sig nu at være meget kritisk, men denne gang kom jeg da det rigtige sted hen. Min hals var helt lukket, så jeg blev tracheostomeret, så jeg kunne trække vejret gennem en kanyle. Blødningen derimod var en noget vanskeligere sag, men efter et større indgreb lykkedes det at få standset den. Efter en længere indlæggelse blev jeg udskrevet, nu med en tube i luftrøret i halsen og ernæringssonde i næsen. Kajakdrømmene blev sat på hold.

Jeg vil nævne, at jeg på øre-, næse- og hals afd. på Aalborg Universitetshospital oplevede en uovertruffen kommunikation og patientrespekt. I modsætning til Onkologisk Afdeling. Da jeg under ingen omstændigheder ville have noget med onkologerne på Aalborg at gøre, sørgede den udskrivende afdeling for, at jeg kunne komme på Rigshospitalet og få en palliativ strålebehandling. Det havde jeg indvilliget i, da jeg jo havde lyst til at være her noget længere.

I august 2013 var jeg kommet så meget til kræfter igen, at jeg kunne påbegynde strålebehandlingen på Rigshospitalet, to behandlinger pr. uge, 14 behandlinger i alt. Behandlingen var kun palliativ, så som det blev nævnt, skruede de lidt ekstra op for strålingen. Det fik en positiv effekt på opløsningen af kræften, men jeg blev helt ødelagt i højre side af kæben og halsregionen. Jeg endte op med mange smerter.

Jeg vil her lige nævne, at mine celler i de forbrændte områder de seneste par måneder er begyndt genfødslen på erindringsgrundlaget fra mit oprindelige jeg. En støt og konstant heling finder sted.

Det kom til at stå mig klart, at min livssituation ville ændre sig og blive mere behandlingskrævende fra det ydre. Med den erkendelse valgte jeg i marts 2014 at flytte til København, hvor jeg fik mulighed for at leje mig ind hos en nær bekendt. Hun var bl.a. sygeplejerske af profession, så jeg ville være under godt opsyn, hvis der skulle blive behov for det. Det blev der.


Helingen satte ind

Mine smertetilstande forværredes, og jeg fik til stadighed stærkere smertestillende medicin. En formiddag midt i april, hvor jeg skulle i gang med at indtage min sondemad, kom kroppens reaktion på strålebehandlingen. Det afbrændte væv i halsen blev afstødt, med kraftig blødning til følge. Med hovedet i en spand og afstødt væv hængende ud af munden, formåede jeg på forunderlig vis at få tilkaldt 112. Guderne må vide, hvordan de opfattede mit opkald.

Afsted til Traumecentret på Riget, hvor det efter endt operation kunne konstateres, at der var behov for transplantation af væv til halsen – da der var efterladt bar brusk og knogler efter afstødningen. Ligesom min strube kun var fæstet på en løsthængende lap. De ville så ved rekonstruktionen være nødsaget til at fjerne min strube, da det væv den hang i, med stor sandsynlig var inficeret væv.

Jeg formåede stadig at tale, så dette mulige indgreb måtte vi diskutere. Jeg var ikke villig til at lægge krop til det, så det tunge skyts blev kørt frem for at overbevise mig om behovet for dette begrænsende indgreb. Jeg påstod, at jeg selv kunne gendanne det nye væv, og de påstod, at det ikke kunne lade sig gøre. Jeg insisterede, så efter en del parlamenteren gik de med på mit forslag om at se tiden lidt an, for vi var begge parter enige om, at det ikke kunne blive værre. Jeg holdt nøje øje med min fysiske situation og ville melde tilbage, hvis jeg oplevede mindste tegn på komplikationer, og de holdt øje med situationen med en undersøgelse hver tredje uge.

Allerede ved første undersøgelse kunne der konstateres begyndende gendannelse af væv, og efter tre besøg var den kontrolperiode overstået. Jeg fik at vide, at det så fint ud, og at der ingen grund var til at ses mere om det. Intet blev nævnt om dét, der ikke kunne lade sig gøre. Der blev ikke på nogen måde udvist nogen lægelig interesse for det mirakel, det jo måtte være at skabe noget, der absolut ikke lader sig gøre.

Jeg tænker ofte på, hvor mange af den slags indgreb jeg fik afværget, der unødigt bliver påført mennesker, som underlægger sig Profeternes begrænsede forestillinger om, hvad de menneskelige celler er i stand til, når bare vi selv vil tage ansvaret. Bakterieceller, konstaterer Profeterne igen og igen, kan genskabe sig i resistent genfødsel, så de kan modstå behandling – hvorfor i al videste verden kan de så ikke fatte, at de menneskelige celler kan finde friheden til deres genskabelse.

Der er stor lægemangel, så tag dog mod den hjælp Universet allerede har skabt, og tilfredsstil jeres altvidende frelsergen ved at hjælpe der, hvor der virkelig er behov. Kom ud i den virkelige virkelighed hvor visdom råder, i stedet for at blive i jeres begrænsende og dominerende “klogskab”. 

Et andet sted hvor det her med, at noget ikke lader sig gøre, og som vi ikke skal tale om efter det skete, – det var med hensyn til indtagelse af næring. Automatik-klappen, der lukker af til luftrøret, når der indtages næring af enhver art, blev allerede konstateret defekt, dengang jeg blev tracheostomeret, og ved afstødningen forsvandt den helt. Her blev jeg oplyst om, at det nu var definitivt slut med at indtage næring gennem munden. Det ville fremtidigt kun være muligt via sonde, så jeg blev opfordret til at få lagt en mavesonde. Hvilket jeg kommer til senere. 

I påsken 2016 kom det pludselig til mig, at jeg skulle forsøge mig med at indtage næring gennem munden igen. Jeg gjorde nogle eksperimenter, og ganske langsomt trænede jeg mig op, og jeg er i dag i stand til, med en ny etableret automatik skabt af min krop, at lukke mit luftrør, så indtagelse af væsker er muligt – ligesom let glidende fast føde kan indtages. Hvad er det, der sker? Heller ikke dét interesserer Profeterne. Hmm… 

April 2014 oplevede jeg, at det var tid til at få fjernet kanylen i halsen, og det blev godtaget, så længe jeg var klar over de mulige konsekvenser, det kunne indebære. Jeg oplevede mig klar til at tage ansvaret for det, så den blev fjernet. En af de første nætter efter fjernelsen, da gik det galt.

Jeg var med min veninde på weekend i sommerhuset. Det var hen på natten, hvor jeg vågnede ved, at jeg lå og gibbede efter vejret; jeg kunne kun lige holde gang i systemet. Jeg fik vækket veninden og fik hende gjort klart, at det var 112, og at hun ikke skulle forstyrre mig, da jeg ville dykke ned i en dyb meditation med lav hjerte- og vejrtrækningsrytme. Jeg fik lov at ligge uforstyrret. Sytten minutter efter var ambulancen der – hvor jeg så straks fik tilført ekstra ilt, hvilket lettede min situation.

Det er godt at kunne den slags øvelser, hvor vi er i stand til at bevare roen. Slæber man rundt på dødsangst i en sådan situation, så slår angsten dig ihjel, inden hjælpen udefra når frem. Jeg havnede på Hillerød, hvor de anlagde en ny tube i luftrøret. Der kom til at gå et år mere, inden den med succes blev fjernet.

August 2014 var min næse ved at være helt ødelagt af at have en næsesonde siddende. Vi mennesker er jo ikke ligefrem skabt til at løbe rundt med en snabel. Jeg fik tilbudt at få en mavesonde anlagt – et lille ubetydeligt indgreb, ind den ene dag og hjem den næste. Det sagde jeg ja til. Indgrebet skulle foregå på Bispebjerg hospital. Det viste sig, at det skulle blive en læreproces af de helt store dimensioner.

Første nat efter hjemkomsten, vågnede jeg midt på natten med kraftige smerter i maven. Det lå udenfor de oplyste gener, der kunne være i tilpasningen efter indgrebet. Selvom min krop i forvejen var godt og grundigt dopet af smertemedicin på grund af stråleskader, så var smerterne i maven så voldsomme, at det kun var 112, der talte her. I løbet af et kvarter dukkede de op og afsted til Hillerød Hospital gik det, da det var det nærmeste.

Her konstaterede man efter en scanning, at det, selvom det ikke skulle kunne lade sig gøre ved anlæggelsen af en mavesonde, kunne se ud som om leveren var beskadiget, det blødte derfra. De blev enige med sig selv om at se tiden an til om morgenen og så foretage endnu en scanning. Da hospitalet vågnede til dåd blev endnu en scanning foretaget, og vurderingen holdt stik, der skulle et nyt indgreb til. Jeg blødte stadig, samtidig med at jeg til stadighed havde voldsomme smerter.

Jeg blev meddelt, at de ville tage mig ned til operation, men da jeg spurgte, om det var i overensstemmelse med Bispebjerg Hospital, gik det op for dem, at jeg hørte til derinde. Det skulle blive et fatalt spørgsmål, jeg fik stillet der, men nu vel, det blev en stor lære for mig. De måtte ikke lave indgrebet, jeg skulle overflyttes.


Genfødsel

Jeg kom til Bispebjerg, og her blev jeg tilset af den læge, der havde anlagt sonden. Han kunne med sig selv konstatere, at det ikke var muligt at komme til at ødelægge leveren ved anlæggelsen af sonden – så på Hillerød havde de tilsyneladende ikke noget begreb om, hvad de talte om, så han anbragte mig på stue til observation.

Det stod på i nogle dage, hvor jeg til stadighed havde stærke smerter, men der var anlagt et par drænposer i bughulen og intet blod løb ud i dem. Det på trods, så voksede min mave samtidig med, at jeg måtte have mere og mere smertestillende medicin. Selvom jeg havde stærke smerter, var jeg ude af sengen flere gange om dagen for at få rørt mig den smule jeg kunne, men på 5. døgn gik det galt.

Jeg havde sammen med en medpatient været uden for bygningen og var lige kommet ind på afdelingen, da jeg oplevede min morgenkåbe meget kold forneden. Da jeg kiggede ned, var den helt rød og gennemblødt af blod. Jeg slog kåben til side og trak op i skjorten, der også var gennemblødt, og ud af maven stod en stråle af blod. Mellem de anlagte dræn i bughulen havde kroppen selv givet efter for presset og etableret et afløb.

Jeg blev bugseret hen på stuen af et par sygeplejersker, stuen blev tømt for medpatienter, og det store beredskab gik i gang. Så erindrer jeg ikke mere, før jeg vågner syv døgn senere, hvor jeg ligger og hallucinerer. Jeg er på vej ud af koma, og endnu engang fik jeg lov at vende tilbage.

Totalt afkræftet og forvandlet til et skindbetrukket skellet tilkoblet respirator, kunne jeg nu begynde optræningen til livet på nye betingelser, endnu engang. Det blev et tre måneders langt og sejt livgivende træk, og da jeg endelig kunne komme hjem, kunne jeg kun komme op på første sal ved at gøre ophold tre gange. Der skulle gå en måned før jeg kunne tage trapperne i et langsomt, men sammenhængende træk. Jeg var gået fra en kropsvægt på 83 kg og ned på 57 kg.

Det er her tydeligt, hvorledes lægen i sin læreproces har været i total benægtelse over for fakta. Hans faglige stolthed sendte mig til tælling i måneder. Det skal nævnes, at jeg efterfølgende har talt med lægen, og der er ingen tvivl om, at han har set sin lære, her hvor jeg blev statist i hans læreproces. 

Jeg har med jævne mellemrum oplevet Profeternes stolthed blokere for patienters helbredelse med uhensigtsmæssige komplikationer til følge, udover den lære det selvfølgelig har haft for den enkelte patient. Jeg oplevede det i særdeleshed på ØNH afdelingen på Riget, i mine indlæggelser dér på grund af stråleskaderne. Jeg måtte flere gange sige stop, når fejlmedicinering var ved at finde sted, bare fordi en bedrevidende Profet tilsyneladende ikke gad læse journalen ordentligt, inden der skulle spilles med intelligensen overfor – ja, hvem ved hvem. En aften var det så grelt, at jeg måtte ringe efter en nær ven jeg har, der er læge, for at få standset en uhensigtsmæssig fejl, affødt af tilsyneladende arrogance.

Samtidig med en langsom motorisk tilbagevenden til livet, så havde jeg også en lære i at frigøre mig af smerterne i hals og kæbe fra strålebehandlingen. Jeg kunne på det tidspunkt kun åbne min mund et par millimeter. Kæben var helt fastlåst, og muskulaturen måtte tvinges til genoptræning ved øvelse med at proppe flere og flere tungespatler ind mellem tænderne. Herudover fik jeg massage, og jeg modtog trykkammerbehandling, som skulle hjælpe på blodgennemstrømningen. Det gjorde det også, men her dukkede en bivirkning op; en læreproces der nok bare blev fremskyndet, så det var jo ganske godt, når jeg alligevel kørte på lavt aktivitetsblus.

Grå stær udviklede sig, så mit syn i løbet af tre måneder blev reduceret til, at jeg kun kunne se teksten på et vejskilt 25 meter frem. Så måtte øjnene under kniven. Endelig et tiltag, der kørte gnidningsfrit. Det blev så foråret 2015´s opgave, tilsammen med et voksende genoptræningsniveau, at trappe ud af mine smertestillere.


Kemo

Det var her i foråret, jeg sagde ja til den første kemokur. Med introduktionen til den, må jeg sige, at jeg har forståelse for, at mange bliver dårlige under den behandling. Jeg ved, at introduktionen finder sted i den bedste mening, men med den elendige fremlæggelse af mulige bivirkninger der ofte finder sted, så kan de mennesker, der underlægger sig Profeternes autoritet kun blive dårlige.

Det fremlægges nærmest som om, det er en naturlov at blive syg af det. Først får patienten en angstfremkaldende diagnose, og så får den lige en ordentlig dosis angstfremkalder mere. Det er ikke ligefrem det bedste udgangspunkt, når man jo ved, at angst fremkalder kraftige sammentrækninger i alle kroppens celler.

Det er jo meningen, at vi skal flyde med i helbredelsesprocessen og ikke kæmpe. Livet er ikke skabt til kamp. Efter min opfattelse er den kamp, der så oftest tales om, når mennesker bliver diagnostiseret med kræft, kampen de har med bivirkningerne, fordi de er blevet bildt ind, at de skal tro på deres eksistens, for “Det bliver jo hårdt”. Det behøver ikke nødvendigvis at være således.

Bivirkninger, jo    jeg havde nogle forståelige fysiske gener, men dårlig nej. Jeg ligger ikke under for Profeternes profetier. Fremlæggelsen af mulige bivirkninger kan i den grad gøres mere hensigtsmæssig. Den skal ske på en sådan måde, at patienten på intet tidspunkt er i tvivl om, at bivirkninger ikke er noget man skal have, men er noget der muligvis kan stikke næsen frem. Gør de det, så kan der sættes ind overfor det, hvis det er muligt.

Du skal i-gang med kemokuren, og sygeplejersken kommer med en hel masse piller. Inden da, er du allerede blevet belært af Profeten om, hvorledes du skal opføre dig. Nu får du belæringen endnu engang eller flere. Piller du skal tage, og nogen du kan tage. Det er de sidste, der ofte får mange til at køre af sporet. Jeg har selv været udsat for introduktionen, og jeg har i tre år med ambulante behandlinger overhørt de introduktioner masser af gange. Typisk for dem er, at de samme beskeder gentages og gentages igen og igen, ren indoktrinering. Så skal du tage dem og dem. HVIS det og/eller det viser sig, KAN du tage… 

Når det er sagt nok gange, går patienten hjem, godt og grundigt fokuseret på, hvornår HVIS dukker op, så derfor – vil HVIS dukke op – mange har allerede fået kvalme, inden de forlader hospitalet, men den kvalme tager her sit udspring i angsten. Det er ganske unødvendigt. Der er desværre også dem, der beslutter sig for, at de hellere må tage pillerne, så de undgår HVIS. Når/hvis så HVIS reelt dukker op, så sætter overforbrug ind. Alle gør alt i bedste mening, men det virker modsat.

Jeg blev færdig med min kemokur, og resultatet var tilsyneladende frugtbart, men allerede ved næste kontrol kunne der konstateres forøget aktivitet, så det havde nu nok ikke været så frugtbart alligevel. Der blev foreslået en kort pause, og så en anden form for kemo, hvilket jeg indvilligede i. Samtidigt blev jeg tilbudt at få anlagt det, der hedder en PAC, også kaldet port. Det er en permanent indgang til blodbanen, hvor der kan stikkes en kanyle ind med en slange til indtagelse af kemoen, i stedet for at man hver gang skal have anlagt en ny kanyle. Det slider på systemet at skulle prikkes i konstant.

Efter porten blev anlagt, skete der så det, at der gik infektion i anlæggelsesstedet. Det blev en hidsig omgang, der krævede 12 dages indlæggelse. På det tidspunkt havde jeg også bedt om at få anlagt en næsesonde, på grund af store gener med mavesonden. Det afslørede sig ved, at jeg havde trappet helt ud af de stærke smertestillende, så nu mærkede jeg pludselig dé gener.

Generne var forårsaget af, at sonden var blevet lagt ind i tarmsystemet på grund af de komplikationer, der opstod under komarejsen. Der er ikke samme plads til ernæringen i tarmen, som der er i mavesækken, så, så snart jeg begyndte at indtage ernæringen gennem sonden, der var ført via næsen og ned i mavesækken, så forsvandt generne. 

Jeg bad flere gange om at få fjernet mavesonden, for den lå der og generede mig med smerter til følge. Det ville den konsulterende Profet ikke, det var ikke hendes kompetanceområde. Jeg kunne blive henvist til Bispebjerg. Jeg fortalte, at jeg havde fået at vide, at den bare skulle trækkes ud og et plaster over hullet, så ville det lukke sig i løbet af et par timer. Men nej.

Jeg havde foreslået hende, at hun, hvis hun ikke troede på det, som jeg var informeret om, jo så kunne ringe til Bispebjerg og få det bekræftet, i stedet for at trække min situation i langdrag, men det bed heller ikke på den usikre kloge Profet, der nok ikke skulle have skår i sin stolthed og bede om hjælp. Jeg fik lov at gå med smerten i tre uger, og fem minutter efter jeg var kommet ind på Bispebjerg, gik jeg derfra smertefri. I dag skifter jeg selv sonden, når det skal gøres. Så noget fik jeg da lært.

For mig blev det tydeligt, at jeg her stod med én af den slags mennesker, der desværre bliver flere og flere af. Ingen tvivl, et ekstremt intelligent menneske set udfra normbegrebernes definition af, hvad det vil sige. Et menneske med højt akademisk niveau, et menneske der ved, hvor alle kommaerne og punktummerne er i teksterne. Der er så bare det ved den type, at alt det, der ligger udenfor teksterne – her hvor empati, kreativ tankegang og livsførelse på livets betingelser lever – det fungerer ikke for en akademisk tilegnet indgang til menneskes emotionelle og spirituelle liv. Det udspringer nemlig fra hele kroppen og ikke kun geléklatten oppe mellem ørene.

Der er ingen mennesker, der er for dumme til at leve livet på livets betingelser, men der er mange, der er for kloge, og indenfor sundhedssystemet er procentdelen af disse mennesker høj. Så derfor er det risikofyldt at lade sig dominere af Profeterne. Hav tillid til din egen intuition, når de prædiker for dig. Etabler et samarbejde med dem, så skal I nok komme på den rigtige side af det, men ansvaret er dit. Lær at markere dig.


En kemokur mere

I løbet af 2015 kom jeg stærkt tilbage rent fysisk, og i februar 2016 anmodede jeg om atter at få anlagt en mavesonde, denne gang direkte i mavesækken. Noget modvilligt, på grund af de tidligere erfaringer, gik de med til det på Bispebjerg. Denne gang gik det gnidningsfrit. Straks efter gik jeg så i gang med den næste kemokur, der forløb lige så problemfrit som den første. Kemokuren holdt kræften i ave, så da den var tilendebragt, blev jeg så tilbudt en antistofbehandling, der styrker immunforsvaret. Den sagde min krop så fra overfor efter 21 behandlinger i december 2017, men den har næsten holdt kræftens udvikling i ro, dog er den vokset en smule.


Endnu en afsked

der blev til en ny tid. D. 10. januar 2018 sent om aftenen begynder en kraftig blødning fra halsen, så det er bare 112, og afsted til Hillerød går det. Det falder til ro igen i løbet af natten, og efter endnu en overnatning kan jeg tage tilbage til sommerhuset, hvor jeg opholder mig. To uger senere begynder jeg atter at småbløde om eftermiddagen og beslutter mig for at køre mod min bopæl i København. Jeg vil ind på Riget, hvis det skulle gå galt igen. 

Det gør det så på motorvejen på vej ind mod byen. Jeg måtte holde ind til siden og lade det falde til ro, og jeg beslutter mig for at køre direkte til traumecenteret. Så efter en opringning til onkologerne får jeg lov at komme ind på traumecenteret, og jeg bliver  indlagt til observation. Hen på aftenen tager blødningerne til, og ved totiden om natten opfordres jeg til at tilkalde mine nære. Jeg er enig med lægen i, at det nu godt kunne være sidste vers, der bliver sunget på, da jeg havde sagt nej til operative indgreb. 

Vi fik os alle en forunderlig natlig sammenkomst i brusende kærlighedsenergi. Jeg var parat til at tage afsted, og mine nære var klar til at tage afsked. Vi lever i frihed med døden, og havde angsten fået lov at dominere, tror jeg ikke, at jeg ville have været i stand til at nedfælde nærværende ord. Så derfor, kære læser, lær at leve med døden, hvis du ønsker dig et langt og harmonisk liv.

Jeg snupper nogle år endnu.

Vil du vide mere?

Få tilsendt gratis uddrag af bogen Dine valg er dit liv - hvordan vælger du? og modtag nyt om kurser, udgivelser og foredrag

Lidt om mig som forfatter

Forfatter

Arne Olsen

Kontakt:
arneolsen@icloud.com

Lidt om mig som forfatter

I begyndelsen af 1990’erne trådte jeg for alvor ind i erkendelsen og dermed bevidstgørelsen af min spiritualitet og dens betydning for min skabende kraft i alle livets sammenhænge. Det var også her jeg i mine meditationer modtog dét, at jeg skulle skrive. Et budskab jeg på det tidspunkt stod noget undrende overfor, da jeg dårligt havde lyst til at skrive et postkort, ligesom jeg heller ikke beskæftigede mig med at læse bøger.

Den tidligere manglende interesse for det skrevne ord viste sig senere at blive det, der har skabt den måde jeg skriver på; jeg var ikke påvirket af ritualer og normer på det felt. Det meste af det, jeg skriver, modtager jeg som medie. Ordene står og myldrer for at komme ud gennem fingrene, de tilflyder mig, og jeg nedskriver i troskab til mine spirituelle vejledere det, jeg modtager, som jeg modtager det. Selvom det rettes lidt til, skal de fleste vænne sig til at læse måden, hvorpå det bliver nedfældet. Jeg ved så, at det har en konstruktiv betydning for den måde, læren modtages af læseren. Læseren får brudt sin ubevidste evne til at skøjte hen over det, deres forsvarsmekanismer ikke ønsker at deltage i. Ordene får lov til at trænge ind og virke – også selv om det i starten kan være et lettere irritationsmoment for læseren.

Der kom til at gå cirka fire år fra jeg modtog beskeden om, at jeg skulle skrive, og til jeg blev sat igang. Efter at have modtaget ordene til kortteksterne Positiv Tænkning og indledningerne i arbejdsbogen Dine valg er dit liv – hvordan vælger du?, blev ordene til mit første eventyr tilført. Det blev en forunderlig oplevelse, for det gik op for mig, at det var en beskrivelse af det liv, jeg var i gang med at leve, der her blev beskrevet. Mange læsere har og vil til stadighed opleve samme genkendelse.


Derfor virker det

Kortene og arbejdsbogen er et sammensat mentalhygiejnisk træningsprogram. Bryder du dig ikke om de rette ord for det, så anvend en, måske for dig, mere tidssvarende ordbrug “mentalt fitnessprogram”. Al forebyggelse og helbredelse bygger på et fundament af den rette kommunikation, idet det er med den, vi skaber vores virkelighedder.

Mennesket har en tilbøjelighed til at falde ind i ritualer og vaner, hvorved deres skabende energier bliver sløve og ugidlige. Vi finder tryghed i det kendte, og ofte også selv om vi kan se, at det der sker med os ikke er særligt hensigtsmæssigt. På grund af den tilsidesatte evne til at tage os selv alvorlig, kompenserer vi i stedet med alle mulige og umulige indbildte løsningsmodeller. Vi lader os bilde ind, at de er gode for os, bare fordi vi kan få dem serveret uden selv at skulle gøre særligt meget udover til sidst, hvor vi kommer til at stå med regningen.

Det er med vores kommunikation, vi fastholder os i det tilsyneladende trygge, og det er med den du må påbegynde forandring, hvis du virkelig mener, at du vil forandring, der virker. Du må bryde med det kendte og finde tryghed i dine skabende evner. Det gør forøvrigt også livet noget mere interessandt.

Hjerneforskning har erkendt, at vi med vores ord er i stand til at skabe konstruktive forandringer i hjernen. Alene det at bruge andre ord for gøremål aktiverer hjernecellernes vækst, eller at bruge de ord, noget også kaldes. Brug f.eks. ordet emotion, hvor du ellers ville bruge ordet en følelse. Det får dig til at lytte til det, du ser og hører, og du kommer til  at opfange de signaler du tidligere unanfægtet gled hen over af den ene eller anden ubevidste grund. Det samme sker når læsning af personlige læretekster afbrydes, så tvinges du til egen tankevirksomhed, og din skaberevne går igang.

Disse forskningsresultater har i dag ledt til, at en ny trend er under opbygning. Det er hjernegynmastik. Idrætsskoler har i dag optrænet instruktører, der kører fitnesshold til genoptræning og videreudvikling af hjernens påvirknig af dine skabende evner. Det vil du sikkert kunne finde mere om andre steder.

Det mentale fitnesssprogram, som jeg skabte i begyndelserne af 90’erne, bygger netop på de kommunikationsmetoder, i den måde hvorpå det er opbygget og skrevet. Det er meningen, at dine gamle indlæringsmetoder skal afbrydes og du demed tvinges til nye tænke- og handlemåder.

Efter 9 år med en livstruende kræftsygdom, hvor de fra lægernes virkelighed anslog at jeg kun havde ca. 3 måneder tilbage at leve i tilbage i 2010, samt udover denne personlige dokumentation at have fulgt masser af andre menneskers vej ad denne sti, kan jeg kun konkludere, at dette mentalhygiejniske træningsprogram – det virker. Den indsats, jeg har måtte yde, står slet ikke mål med det, jeg har modtaget.

I dag, hvor jeg er kommet så langt på den anden side af materialiseringen af eventyret Svanernes sang, kan jeg med et fredfyldt hjerte erkende mig til, at mit liv har været og er ligeså eventyrligt at leve.

 

Læs mere om kortene Positiv Tænkning og arbejdsbogen Dine valg er dit liv – hvordan vælger du?

Læs artikler om Mentalhygiejnisk Træning.

Læs eventyret Svanernes sang.

 

Vil du vide mere?

Få tilsendt gratis uddrag af bogen Dine valg er dit liv - hvordan vælger du? og modtag nyt om kurser, udgivelser og foredrag